Fans i chok efter bizar tale: Er du okay, Kate Moss?!

"Er du okay?!", "hun er tydeligvis på stoffer" og "den er helt gal med hende".
Sådan lyder blot nogle få af de reaktioner, der er strømmet ind på sociale medier i kølvandet på en tale, som Kate Moss holdt forleden.
Her var den 48-årige supermodel troppet op til prisuddelingen "Fashion Innovator 2022", hvor hun skulle præsentere prisen til den italienske modedesigner Anthony Vaccarello, som er kreativ direktør Saint Laurent.
Men helt godt gik det ikke...
I hvert fald ikke hvis man skal tolke ud fra reaktionerne på sociale medier, hvor mange er både bekymrede og i chok over Kate Moss.
Det skriver Page Six.
I en video af talen kan man da også se, at supermodellen snøvler en del og ofte fumler rundt i ordene.
- Godaften, mænd og kvinder, får hun fremstammet, da hun starter sin tale, hvorefter hun med det samme finder sin telefon frem for at kigge på den.
Herefter begynder hun at fortælle, at hun og Anthony Vaccarello har været venner i årevis, men talen er langt fra sammenhængende.
Kate Moss taler meget langsomt og til tider utydeligt, mens hun flere gang holder pause på underlige tidspunkter.
Vurder selv talen herunder:
På sociale medier er det som nævnt strømmet ind med kommentarer fra folk, der er bekymrede for Kate Moss.
Mange påstår også, at talen er et bevis på, at supermodellen atter engang tager stoffer, hvilket hun tidligere har haft voldsomme problemer med.
Tilbage i begyndelsen af 00'erne fik hun således øgenavnet "Kokain Kate", fordi britiske tabloidmedier havde fået fingre i en række afslørende nærbilleder af hende, der sniffede kokain.
I samme periode blev hun også kaldt "The Tank", fordi hun kunne drikke massive mængder vodka på én gang.
Kate Moss har dog angiveligt været både stoffri og ædru i fire år.
Supermodellen er ikke vendt tilbage på Page Six' henvendelser om en kommentar hverken til kritikken af talen eller til beskyldningerne.