Kendte2. februar 2024

Fans i chok: Camila Cabello i vild forvandling

Sangerinden er næsten ikke til at genkende med helt nyt look
Camila Cabello attends the The Hollywood Reporter's Annual Women in Entertainment Gala in Beverly Hills, California, U.S., December 7, 2023. REUTERS/Mario Anzuoni
Det er sådan her, vi normalt kender Camila Cabello, men nu ser hun helt anderledes ud.
 Foto: Mario Anzuoni/Reuters/Ritzau Scanpix

Det er blevet tid til at se, om blondiner vitterligt har det sjovere for sangerinden Camila Cabello.

I hvert fald skriver hun selv: "It is time" til et opslag på Instagram, hvor hun fremviser et helt nyt og opsigtsvækkende look.

Sangstjernen, der ellers normalt er kendt for sin lange mørke lokker, har således fået farvet håret helt lyst og kan dermed nu kalde sig for blondine.

26-årige Camilia Ceballo har delt et lille klip på det sociale medie, hvor man kan se den nye frisure fra lidt forskellige ledder og kanter.

I klippet ser håret en smule vådt ud, mens sangerinden har givet den gas med sminkedåsen og proppet både sort eyeliner på øjnene og skinnende lipgloss på læberne.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-02-02/1.jpg
Sådan ser Camila Cabello ud nu med sit lyse hår.
 Foto: Instagram

Page Six har været i kontakt med en kilde tæt på Camila Cabello, som bekræfter, at sangerinden har farvet sit hår, og at der altså ikke blot er tale om en paryk eller lignende.

Det er da også siden kommet frem, at det er den berømte frisør Nikki Lee, der har farvet lokkerne, og hun har sågar delt en skriftlig udtalelse om sangerindens makeover.

- Camila ville have et stort øjeblik i 2024, og hvad kan blive større end at gå blond. En farve, hun aldrig har prøvet før, skriver hårstylisten og fortæller, at det tog tre farvninger at komme fra Camila Cabellos mørke hår til det nye lyse look.

På Instagram er det strømmet ind med kommentar fra fans, der er helt oppe at køre over, at Camila Cabellos signatur-mørke-lokker er væk:

- Wooow! En ny æra, skriver en for eksempel.

- Jeg kunne slet ikke genkende dig, men YEEES, lyder det fra en anden, mens en tredje skriver:

- Skriger, græder og kaster op.

Sponsoreret indhold