Kendte9 timer siden

Fans går helt amok over billedet: Endelig samlet igen

Oasis er officielt tilbage, og et billede for gruppens fans til at gå fuldstændig amok
Brødrene og Oasis er sammen igen.
Brødrene og Oasis er sammen igen.
 Foto: Scott A Garfitt/AP/Ritzau Scanpix

Ingen troede for alvor på, at det nogensinde ville ske.

Men Noel og Liam Gallagher har formået at begrave stridsøksen, og Oasis er samlet igen.

Fredag startede deres stort anlagt comeback-turné med en koncert i Cardiff, og her har især ét billede, som bandet selv har delt på Instagram, fået deres fans til at gå amok.

Her ses de to brødre bagfra, mens de går ud på scenen, og Liam Gallagher har endda armen omkring sin storebror.

Det kan muligvis synes som en lille gestus, men for to, der har været så forbitrede på hinanden, er det alligevel en ganske stor forbrødring.

Fansene er da også ualmindeligt begejstrede i kommentarfeltet.

"Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle se det her igen," skriver en fan, mens ølfirmaet Heineken også har kommenteret, at det er årets genforening.

Andre skriver, at de ikke må begynde at skændes igen, mens der også er én, som mener, at billedet bør få en plads på kunstmuseet Louvre i Paris.

Sponsoreret indhold