Kendte1. maj 2019

Fans går amok: Udgiver Bieber og Ed Sheeran ny sang sammen?

Der er noget, der tyder på, at én af de vådeste pop-drømme snart går i opfyldelse, hvis fans har tolket en kryptisk udmelding fra de to stjerner rigtigt
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2019-05-01_kl._08.32.00.png
 Foto: MEGA

Hold vejret. Er én af de største popmusik-drømme på vej til at blive virkelighed? Muligvis. For Justin Bieber og Ed Sheeran er måske gået sammen om en ny single - og fans går amok.

I går delte Justin Bieber et kryptisk billede på sin Instagram-profil. Her står Bieber nemlig foran, hvad der ligner en green screen, og det er han ikke den eneste, der gør.

Ed Sheeran står nemlig også foran, hvad der ligner den selvsamme green screen - og så har Biebs lavet en lille collage af de to billeder.

Umiddelbart efter delte Sheeran det samme billede. Her var Bieber dog photoshoppet ind på Sheerans billede, så det lignede, at de to spoonede i stående tilstand.

Til begge billeder har popstjernerne skrevet et kryptisk "10" - og de har også kommenteret selvstamme 10-tal på hinandens billeder.

Sangerinden Rita Ora kvitterer også med at kommentere "Finally" under både Bieber og Sheerans billede. Men hvad betyder det?

Fans er overbeviste om, at de udgiver en single sammen. Men hvornår? Er det 10 dage? 10 måneder? 10 år? Den 10. maj?

Hvis der er collab under opsejling, som tingene peger lidt i retning af, så er det første gang, de to superstjerner slår pjalterne sammen på en sang.

Ed Sheeran har tidligere indrømmet, at han oprindeligt skrev "Love Yourself" til sit album Divide, men han endte med at aflevere den til Bieber, og den toppede hitlisterne.

Sheeran tog også del i at skrive en anden af Biebers mega-hits, nemlig "Cold Water", hvor Major Lazer er feature.

Om Bieber og Sheeran virkelig udgiver en single sammen, må tiden vise. Indtil da er der ikke rigtigt andet for end at krydse fingre for, at popdrømmen går i opfyldelse.

Sponsoreret indhold