Kendte29. januar 2023

Fans fatter ingenting: Er det virkelig Mia Goths rigtige stemme?

Hun har medvirket i en lang række film, men det er som om, at fans først nu har bemærket Mia Goths stemme
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Mia Goth spiller en af hovedrollerne i horrorfilmen "Infinity Pool".
 Video: IGN

I løbet af det seneste årti har den 29-årige Mia Goth langsomt men sikkert bygget sig en solid skuespillerkarriere.

Hun har vundet anerkendelse og ros for sine roller i film som "Pearl" (2022), "The Survivalist" (2015), "Nymphomaniac: Vol. II" (2013) og "Emma" (2020).

Det er dog ikke Mia Goths skuespilevner, der i disse dage har sikret sig internettets opmærksomhed.

I stedet er det lyden af "A Cure For Wellness"-stjernens virkelige stemme, der har fået alverdens Twitter-brugere til undre sig i stor stil.

Et interview med Mia Goth i selskab med sin "Infinity Pool"-medstjerne Alexander Skarsgård har spredt sig som en steppebrand. Frøken Goths normale stemme er nemlig noget anderledes, end den hun leverer, når hun står foran kameraet.

Faktisk beskriver en noget nær poetisk Twitter-bruger, at Goths virkelig stemme lyder "som en victoriansk dreng, der er flygtet fra en Charles Dickens-roman".

Mia Goth, der er særligt kendt for sin medvirken i opsigtsvækkende horrorfilm, fik sin store debut med Lars von Trier-værket "Nymphomaniac", hvor hun også mødte "Transformers"-stjernen Shia LaBeouf, som hun nu er gift med.

Og fans af den ukronede horrordronning havde da også høje forventninger, da der tidligere på ugen skulle offentliggøres åres Oscar-nomineringer.

Det blev desværre ikke til en eneste nominering for Goth - hverken for filmen "X" eller "Pearl", som hun ellers har scoret masser af anmelderros for.

Ifølge Goth lyder forklaringen, at det ganske enkelt handler om, at horror er en genre, der ofte bliver overset af Oscar-akademiet.

Alexander Skarsgard og Mia Goth spiller over for hinanden i horrorfilmen "Infinity Pool".
Alexander Skarsgard og Mia Goth spiller over for hinanden i horrorfilmen "Infinity Pool".
 Foto: Ritzau Scanpix

- Jeg tror, at det er meget politisk. Det er ikke udelukkende baseret på et projekt alene. Der foregår en masse ting. Der er mange kokke i køkkenet.

Sponsoreret indhold