Kendte13. maj 2022

Fans er rasende: Højgravid OL-atlet klatrer løs

Shauna Coxsey er 39 uger henne i sin graviditet men fortsætter klatretræningen. Det har fået flere af hendes fans op i det røde felt
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/gravid_klatrer.png
 Foto: Instagram/shaunacoxsey

Den 29-årige britiske klatrer Shauna Coxsey er kommet i stormvejr blandt sine fans, efter hun er begyndt at poste en bestemt type fotos på Instagram.

Det skriver Independent.

Nok er Coxseys følgere vant til at se billeder af OL-atleten kravle rundt på høje klatrevægge i akavede positioner, men de bryder sig bestemt ikke om at se hende gøre det, mens hun er gravid.

Coxsey er 39 uger henne i graviditeten, og babybulen kombineret med de fysiske anstrengelser på klatrevæggen har bragt sindene i kog hos en række fans, der mener, det er uansvarligt.

"Det her er bare farligt", "du er sindssyg", "overvej at lade være med at klatre", er nogle af den type beskeder, som elitesportsudøveren har modtaget.

De mange hadefulde kommentarer får dog ikke Coxsey til at afholde sig fra at dele ud af sin træning.

– Jeg tog et bevidst valg om at være ærlig og dele min rejse på de sociale medier for længe siden, gennem hele min karriere. Og det ændrede sig ikke, da jeg blev gravid, siger hun til Independent.

Hun mener selv, at hun er den bedste til at vurdere, hvorvidt det er farligt at træne, når man er gravid.

– Tanken om, at nogen holder op med at gøre noget af frygt for at blive dømt, er rigtig trist. Kvinder kan sagtens vurdere risiko, om de er gravide eller ej, siger hun.

– De er sikkert endda bedre til at vurdere risikoen, når de er gravide. For der er ikke en eneste, der fordi ingen kommer til at vende sig om og sige, man ikke elsker sit barn.

Shaune Coxsey er en af de mest succesfulde klatrere og repræsenterede England ved OL i Tokyo i 2021.

Sponsoreret indhold