Kendte12. august 2022

Fanget på kamera: Her tæsker drabsmistænkt OnlyFans-model sin kæreste

Videoen er optaget få måneder før, kæresten blev stukket ihjel med en kniv efter et skænderi mellem parret
Her kan man se OnlyFans-stjernen gå voldsamok på sin kæreste, som hun stak til døde få måneder senere.
Her kan man se OnlyFans-stjernen gå voldsamok på sin kæreste, som hun stak til døde få måneder senere.
 Foto: Screenshot

Forleden blev den amerikanske influencer, skuespillerinde og OnlyFans-model Courtney Clenney anholdt og sigtet for drab på sin kæreste.

Nu er der kommet en dyster optagelse frem, hvor den 25-årige tæsker det to år ældre offer, Christian Obumseli.

Det skriver TMZ, som desuden kan berette, at videoen er optaget af sikkerhedskameraer blot få måneder før drabet.

I videoen kan man se kæresteparret gå ind i en elevator, hvorefter Courtney Clenney forsøger at trykke på knapperne.

Da hun tilsyneladende ikke kan trykke på den rigtige etage, går hun amok og begynder at slå på væggen.

Da kæresten, Christian Obumseli, forsøger at stoppe hende, går hun i stedet fuldstændig bersærk og begynder at tæske ham og rive ham i håret.

På intet tidspunkt slår kæresten igen i videoen. Han forsøger i stedet at afholde OnlyFans-modellen fra at slå ham ved at skubbe hende væk fra sig.

Se videoen herunder (vi advarer om billeder, der kan virke stødende):

Ifølge TMZ blev videoen optaget i februar.

Christian Obumseli blev stukket ihjel i april i parrets lejlighed Miami efter et skænderi mellem ham og Courtney Clenney.

Hun blev anholdt onsdag på Hawaii, hvor hun har været indlagt på en afvænningsklinik som følge af mentale problemer siden drabet.

OnlyFans-modellens advokat, Frank Prieto, har tidligere udtalt til TMZ, at han og hans klient er i chok over anholdelsen.

- Jeg er dybt chokeret, især fordi vi hele tiden har samarbejdet med efterforskerne og har tilbudt at udlevere hende til politiet, hvis hun blev sigtet. Vi ser frem til at rense hendes navn i retten.

Artiklen fortsætter under billedet...

OnlyFans-modellen blev anholdt onsdag.
OnlyFans-modellen blev anholdt onsdag.
 Politifoto

Ifølge advokaten stak Courtney Clenney kæresten i brystet med kniven i selvforsvar, da han angiveligt havde grebet fat om hendes hals, og hun frygtede for sit liv.

Courtney Clenney, der på sociale medier går under navnet Courtney Tailor, har to millioner følgere på Instagram.

Hun og Christian Obumseli blev kærester i november 2020, men havde ifølge amerikanske medier et "tumultarisk forhold".

Forholdet skulle angiveligt have været præget af flere voldelige episoder fra begge parter.

Courtney Clenney blev for eksempel så sent som i juli sidste år anholdt i Las Vegas efter at have været voldelig mod den nu dræbte Christian Obumseli.

Politiet har tidligere bekræftet, at OnlyFans-modellen snakkede i telefon med sin mor under drabet.

Moderen har udtalt til politiet, at hun hørte sin datter råbe, at kæresten var en "løgner", og han skulle gå sin vej.

Efter drabet indrømmede Courtney Clenney, at det var hende, der havde stukket ham i brystet, og hun sagde følgende til betjentene på gerningsstedet:

- Jeg ved virkelig ikke, om det var berettiget eller ej.

Sponsoreret indhold