Kendte5 timer siden

Familien bekræfter: George Wendt er død

”Cheers”-skuespilleren sov stille ind tirsdag morgen, amerikansk tid, i sit eget hjem
I en alder af 76 år er den amerikanske skuespiller George Wendt død. Det skriver TMZ.
I en alder af 76 år er den amerikanske skuespiller George Wendt død. Det skriver TMZ.
 Foto: X

LÆS OGSÅ: Skræmmende fødsel: Troede, hun skulle dø

I en alder af 76 år er den amerikanske skuespiller George Wendt død.

Det skriver TMZ, som har fået dødsfaldet bekræftet af familiemedlemmer.

Skuespilleren skulle være gået bort tirsdag morgen, amerikansk tid.

Familien vil huske ham som en ”familiemand, en højtelsket ven og fantastisk for alle dem, der var heldige nok at kende ham”.

Han sov stille ind i sit eget hjem.

I 275 afsnit – fra 1982 til 1993 – spillede George Wendt rollen som Norm Peterson i den amerikanske sitcom-serie ”Cheers” - på dansk "Sams Bar".

Sidste år var George Wendt (længst til højre) på scenen til den 75. udgave af Emmy Awards sammen med "Cheers"-kollegerne Ted Danson, Rhea Perlman, Kelsey Grammer og John Ratzenberger.
Sidste år var George Wendt (længst til højre) på scenen til den 75. udgave af Emmy Awards sammen med "Cheers"-kollegerne Ted Danson, Rhea Perlman, Kelsey Grammer og John Ratzenberger.
 Foto: Valerie Macon/AFP/Ritzau Scanpix

George Wendt blev seks gange i træk nomineret til en Primetime Emmy Award for ”outstanding supporting actor” for rollen som Norm Peterson.

Efter ”Cheers” fik den amerikanske skuespiller sin egen sitcom – ”The George Wendt Show”.

Foruden rollerne i en række tv-serier, har han også medvirket i film som ”Alice in Wonderland”, ”Gung Ho” og Demi Moore-filmen ”No Small Affair”.

TMZ skriver ikke noget om, hvad George Wendt døde af.

Sponsoreret indhold