Kendte 24. maj 2020

Familien Beha klar med nyt tv-projekt

Den eventyrlystne familie måtte vende om, da coronavirussen ramte deres planlagte tur til Spanien
(Foto: Mike Kollöffel)

TV2 og den populære besætning på skibet Havana måtte ændre kurs, da coronaen kom til Europa.

Egentlig var de på vej mod Spanien, men blot fordi der ikke er nogen udenlandsrejse i søkikkerten i år, så betyder det ikke, at faste seere af programmet skal snydes helt for tv-familiens selskab. 

For nu er virkeligheden foreløbigt sådan, at de ganske ligesom os andre, må blive inden for Danmarks grænser - og i stedet udforske vores egne smukke kyster. 

Det oplyser TV2, som også afslører, at programmerne vil bære den oplagte titel "Kurs mod danske kyster". 

Omsætningen ombord vil som altid være far Mikkel Beha Ericsen, hans kone Miriam Midé Ericsen, deres to yngste sønner, samt den enes kæreste. 

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

- Denne gang er det ikke mod ukendte eller fjerne kyster, men en tur der minder både os selv og forhåbentlig andre om, hvor fedt og fantastisk der er herhjemme, siger Mikkel Beha Erichsen til TV2. 

Theis og Alfred rejser det meste af strækningen uden deres storebror, Emil, som kun er med noget af vejen. I stedet udfylder Alfreds kæreste, Madeleine den sidste plads ombord.

Ruten kommer til at gå gennem hele landet: fra Smålandsfarvandet og det Sydfynske øhav til Langeland, Limfjorden og Læsø.

(Foto: TV2)

I løbet af fire sæsoner har familien blandt andet krydset Ækvator, sejlet til Indonesien, Mellemamerika, Fransk Polynesien og Sydøstasien. Foto: TV2

Turen rundt langs Danmarks imponerende omfattende kyststrækning bliver Mikkel og de andre mødt af en masse danske minder, for som han selv udtrykker det, skal de rejse i faderens egen "kølvandsstribe". 

- Vi genbesøger mange af de steder, jeg har minder fra og møder en masse mennesker, som jeg holder af. Jeg har en kæmpe kærlighed til Danmark, for det er jo her, jeg hører til, siger han.

Rejsen kommer til at foregår på skibet Wallenberg, som er et tidligere svensk søredningsskib. Det mere robuste fartøj anskaffede familien sig til "Kurs mod nord" fra forrige år, hvor turen som titlen indikerer gik til koldere og mere nordlige destinationer - med både nordlys og hvidhvaler. Også på dette eventyr vil familien sejle rundt med Wallenberg. 

Første program af "Kurs mod danske kyster" bliver sendt torsdag d. 9. juli klokken 20.00 på TV2.  

Sponsoreret indhold