Kendte14. marts 2019

Falkemanden vandt ”Alene i vildmarken”: Mit livs bedste ferie!

Flemming ”Falkemanden” Them vandt ”Alene i vildmarken”, og selv om han tabte over 20 kilo og fik føleforstyrrelser i sin ene fod, elskede han hvert et øjeblik i vildmarken. Den midtjyske vildmand er ikke i tvivl om, hvorfor han løb med sejren
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/flemming.jpeg
 (Foto: DR)

Han tabte sig over 20 kilo. Han levede af blandt andet fiskeøjne, skæl og regnorme. Og han fik føleforstyrrelser i sin ene fod som følge af den barske natur og de mange kolde og våde nætter.

Alligevel kalder årets vinder af ”Alene i vildmarken” de mange dage i den barske natur i Norge for ”sit livs bedste ferie”.

- Det var ikke nogen all inclusive-ferie, for jeg tabte mig jo 20 kilo. Men jeg elskede sådan at være derude, og jeg synes, det var et fantastisk sted.

- Jeg havde en klar forventning om at vinde. Det var hele målsætningen med at være med. Det var mit livs bedste ferie! Det sagde jeg dagligt til kameraet, siger 45-årige Flemming ”Falkemanden” Them til SE og HØR.

Han er ikke i tvivl om, hvorfor han overlevede hele 60 dage i den barske natur med kun lidt mad og i total isolation:

- Jeg vandt på det mentale, for jeg kunne være i det. Jeg havde ikke på noget tidspunkt hjemve eller savn, for jeg vidste jo, at jeg ikke skulle være der for altid. Jeg glædede mig selvfølgelig til at se min familie, men det var slet ikke noget problem at være derude alene. Efterfølgende fik jeg at vide, at dét med at kunne være alene ikke er noget, man kan træne sig til. Det er enten noget, man har eller ikke har. Og det havde jeg, og det vidste sig jo at være en kæmpe styrke, fortæller Falkemanden.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/flemming_camp.jpeg
 (Foto: DR)

Falkemanden løb med sejren og er den person i "Alene i vildmarken", der har klaret de barske forhold længst - i hele 60 dage. Foto: DR

- Og desuden var jeg rigtig god til at holde mig beskæftiget. Jeg kedede mig ikkeet eneste sekund, fortæller han og tilføjer, at han elskede at bruge dagene på at vandre rundt i den barske natur og opleve ødemarken på nærmeste hold:

- Det var vildt og fantastisk at leve et sted, hvor der ikke var tegn på menneskelig aktivitet.

Lægen var fjenden

Falkemanden vidste fra start, at hans vigtigste opgave var at skaffe føde. Og fra start besluttede han sig også for, at der ikke var noget, der hed at være kræsen.

- Jeg blev nødt til at spise alt. Det var kun benene på fiskene, der røg. Der var én gang, hvor jeg havde fanget mange fisk. Og der var én af de fisk, der allerede var halvrådden. Så den smed jeg - som det eneste på min tur - væk i skoven. Og så gik der fire dage, hvor jeg ikke havde noget at spise, og så gik jeg ind i skoven, fandt den rådne fisk og spiste den, siger Falkemanden efterfulgt af et grin.

Selv om han aldrig beklagede sig over en kost bestående af fiskeøjne, frøer, edderkopper, og hvad han ellers kunne finde, var der dog én madvare, som han savnede rigtig meget: Bisonburger.

- Jeg begyndte at drømme om bisonburger om natten. Hver gang jeg var sulten, drømte jeg om bisonburger. Engang jeg kom gående igennem skoven, syntes jeg, at jeg kunne lugte burgeren. Og jeg tænkte ”Det kan sgu da ikke passe? Det må være et fatamorgana”. Men det kunne jeg, siger Falkemanden og tilføjer, at han hverken så de andre deltagere eller den barske natur som konkurrenter eller fjender.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/mette2.jpeg
 (Foto: DR)

Mette må se sig slået lige på målstregen. Hun valgte at blive hentet, fordi lægen var begyndt at antyde, at hendes vægttab på 17 kilo var mere end usundt. Foto: DR

- Min konkurrent og min fjende var lægen, der kom og tjekkede os hver uge. For det var den eneste, der kunne tage sejren fra mig. Der var flere uger, hvor jeg ikke kunne mærke min egen fod, og jeg fortalte det til lægen. Og så blev hun pludselig meget fokuseret på foden. Så under næste lægebesøg sagde jeg, at foden sgu var i orden igen. Det var den så ikke. Jeg kunne stadig ikke mærke min fod, siger han og tilføjer:

- Den var jo ikke sort, der var ikke koldbrand i den, der var bare ingen følelse i den, og det er der stadig ikke i storetåen. Det er sikkert nogle nerver, der er lidt ødelagt. Om følelsen kommer igen, ved jeg ikke, men det er da billigt sluppet, siger Falkemanden, der har været hjemme i fire måneder nu.

Indtil videre har han taget 16 kilo på, men døjer altså stadig med føleforstyrrelser i foden.

Åd og åd til sin egen fest

Selv om det ikke blev til megen mad i løbet af de 60 dage i naturen, var sult aldrig et problem for den midtjyske vildmand:

- Selv om jeg var sulten, kunne jeg tænke sulten væk, og det var en vigtig evne. Jeg vågnede selvfølgelig om natten, fordi tarmene skreg efter mad, men jeg kunne tænke den sult væk og ikke fokusere på den.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/dr-0307133.jpg
 (Foto: DR)

Falkemanden tabte 20 kilo og har siden turen - der sluttede for fire måneder siden - taget 16 kilo på. Foto: DR

Sulten vendte dog rask tilbage. På sejrsdagen i Norge blev Falkemanden fejret af både familie og TV-produktion stod den på massevis af mad:

- Jeg spiste fire portioner mad og tre stykker kage og vin og øl. Og jeg spiste og spiste, og jo mere jeg spiste, jo mere sulten blev jeg. Min krop gik fuldstændig amok, og jeg var mere sulten, end jeg nogensinde havde været. Da min krop fik mad den aften, ville den bare have mere. Det var som om, at alle fibre vågnede op og krævede mad, fortæller han og tilføjer, at han samme nat måtte op og spise endnu engang:

- Jeg fandt tre chokoladebarer i familiens kufferter, plus en lille Kit Kat som Bennie (hans hustru, red.) havde i tasken, senere på natten fandt jeg også den madpakke, hun havde smidt i skraldespanden på hotelværelset. Den spiste jeg også. Og næste morgen bad jeg om, at morgenmaden blev serveret før tid, for jeg var så sulten, lyder det med et grin fra Falkemanden.

Klar til bryllupsrejsen

Foruden den smukke og barske natur er der flere positive ting, som Falkemanden har taget med hjem fra sin 60 dage lange eventyr i Norge:

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/flemming.jpeg
 (Foto: DR)

Falkemanden spiste ALT - kun benene på fisken blev smidt ud. Foto: DR

- Den allerstørste gave var, at der ikke fandtes en mobil eller en pc. Tre uger inde i forløbet fik jeg simpelthen renset mit hoved for ligegyldige informationer, og pludselig kom der minder frem fra min barndom, som jeg slet ikke før havde tænkt på eller husket. Det var som om, at der pludselig var plads til de minder, fortæller Falkemanden og tilføjer:

- Jeg føler mig ikke frelst, men jeg oplevede, at der pludselig var plads i hjernen til mere væsentlige ting.

Han håber nu, at han fremadrettet kan bruge oplevelsen i Norge på engang i mellem at komme lidt væk fra mobilen og computeren.

- Jeg har selvfølgelig ikke kunne holde mig fra mobilen helt, for der er jo et arbejde, der skal passes. Men jeg har intentioner om at ændre på mit arbejdsliv og forsøge at lægge perioder i løbet af arbejdsåret, hvor jeg kan smide mobilen, så der er mere tid til familien og til mig selv, og hvor det ikke er mobilen, der styrer det, siger Falkemanden, der til daglig driver Silkeborg Ørnereservat, Rovfugleshow og Bisonfarm.

Foruden arbejdet skal Falkemanden også bruge noget af 2019 på en velfortjent bryllupsrejse med sin hustru Bennie. De blev gift blot en uge før, han rejse til Norge.

- Jeg var jo på en form for bryllupsrejse i Norge, men det ville jo være rarere at have konen med. Så det skal vi lige have planlagt. Og det bliver nok ikke lige endnu en overlevelsestur, selv om jeg er klar på at gøre det hele én gang til.

Falkemanden er allerede inden sejren blevet booket til at holde foredrag om sine oplevelser. En interesse som sikkert vil vokse nu, efter at sejren er kendt.

- Jeg glæder mig til at komme ud og fortælle om mine personlige oplevelser i vildmarken. Også alt det man ikke så på TV, lyder det begejstret fra den vindende vildmand.

Sponsoreret indhold