Annonce
Kendte3 timer siden

Faldt om i hjemmet: Gary Mounfield er død

Bassisten i bandet The Stone Roses, Gary Mounfield, er fundet død, skriver Daily Mail
Gary Mounfield er død.
Gary Mounfield er død.
 Foto: Joel Ryan/AP/Ritzau Scanpix
Annonce

Gary Mounfield er fundet død i sit hjem.

Det skriver Daily Mail, efter Mounfields bror, Greg, har delt den triste nyhed på Facebook.

- Det er med tungt hjerte, at jeg må meddele, at min bror er gået bort. Gary Mani Mounfield, må han hvile i fred, skriver han.

Samtidig tilføjer han, at Gary Mounfield nu er genforenet med sin hustru Imelda.

Gary Mounfield var bassist i bandet The Stone Roses, der har hits som "I wanna Be Adored" og "Waterfall" på CV'et.

Bandet blev dannet i 1983 og havde sin storhedstid i 1980'erne og 1990'erne, før de i 1996 opløste sig selv.

Efterfølgende blev han en del af bandet Primal Scream, og siden The Stone Roses igen, da de i 2012 gjorde comeback.

Annonce

Ifølge Daily Mail skal Gary Mounfield være gået bort i sit hjem i Stockport efter at have fået et anfald.

Der skal være blevet tilkaldt en ambulance, men hans liv stod ikke til at redde.

Mediet skriver også, at to af Storbritanniens største rockstjerner - Noel og Liam Gallagher fra Oasis - skal have fået den triste besked nogle timer før, det blev fortalt på Facebook.

Annonce

The Stone Roses forsanger, Ian Brown, har også skrevet, at bassisten må hvile i fred.

Det er kun seks dage siden, at Gary Mounfield annoncerede en turné, hvor han ville se tilbage på og fortælle om sin tid i bandet.

Annonce

Sponsoreret indhold