Kendte12. juli 2016

Facebook sagsøgt for milliarder i terrorsag

Det sociale medie medvirkede til drabene på fire amerikanere, lyder anklagen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/facebook-stock.jpg
 Foto: AOP

Facebook er i øjeblikket centrum for en noget speciel sag. En israelsk advokat har indgivet dokumenter til retten i New York og anklager i det lidt over fem milliarder kroner dyre sagsanlæg, det sociale medie for at medvirke til drabene på fire amerikanere, begået af den palæstinensiske terrorbevægelse Hamas på den palæstinensiske Vestbred og i Jerusalem.

- Facebook har bevidst givet afgørende støtte til Hamas i form af Facebooks online sociale netværk og kommunikationsservices, lyder det blandt andet i sagsanlægget, som det amerikanske finansmedie Bloomberg har set.

Facebook vil ikke kommentere verserende retssager, men har udsendt denne kommentar, ifølge Bloomberg.

- Folk skal føle sig trygge, når de burger Facebook. Der er ikke plads til indhold, der opfordrer til vold, trusler, terrorisme eller hadsk tale.

Eksperter tvivler dog på, at Facebook bliver dømt i sagen.

Sponsoreret indhold