Kendte26. oktober 2015

Ny bog rives af hylderne: Får dit barn til at sove på et splitsekund

Danske forældre går shop-amok efter en bog, der angiveligt kan få de små poder til at falde i søvn på rekordtid
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bogen.jpg
 Forlag

Den er blevet revet ned af hylderne i udlandet de seneste par måneder. Forældre verden over har kaldt den en vaskeægte ”mirakelbog” – og nu er den så endelig nået Danmark.

Siden 8. oktober har danske forældre nemlig kunnet købet bogen ”Kaninen, der så gerne vil sove” af en svensk psykolog.

Bogen kan – ifølge anmelderne – få små poder til at falde i søvn på rekordtid, og dømt ud fra antal solgte bøger herhjemme er der god grund til at tro, at der er noget om snakken.

Bogen har nemlig ikke engang været på gaden i én måned, men forlaget har allerede trykt 50.000 eksemplarer. Og dét er altså ganske enkelt imponerende!

- Vi sælger mellem flere hundrede og flere tusinde om dagen. Det er sindssygt stort antal i Danmark. Normalt sælger en børnebog omkring 500 eksemplarer, og hvis det går højt cirka 3.000 eksemplarer. Hvis man sælger 10.000 af nogen bog i Danmark – også bøger til voksne – er alle glade. Det sker meget, meget sjældent, at der bliver solgt 50.000 eksemplarer af en bog, oplyser forlagsdirektør Jens Trasborg til TV 2.

https://imgix.seoghoer.dk/bogen.jpg
 ”Kaninen, der så gerne vil sove”

”Kaninen, der så gerne vil sove” - her set på engelsk.

Bogen ”Kaninen, der så gerne vil sove” er skrevet af den svenske psykolog Carl-Johan Forssen Ehrlin. Han har brugt tre og et halvt år til at finde ud af, hvordan børn bedst og hurtigst falder i søvn.

Og det er der kommet bogen ”Kaninen, der så gerne vil sove” ud af. Bogen benytter en række psykologiske forstærkningsteknikker, kendt fra indlæringspsykologien, som hjælper børnene til at slappe af og til sidst falde i søvn.

Men bogen kræver også en indsats fra mor og far, for undervejs i oplæsningen af bogen bliver mor og far instrueret i at gabe og fremhæve bestemte ord, som så er med til at få den lille til at sove.

Bogen kan blandt andet købes her.

Sponsoreret indhold