Kendte24. januar 2024

Få dage før koncert i Aalborg: "The Soft Moon"-Luiz Vasquez er død

Den amerikanske musiker Luis Vasquez er død i en alder af blot 44 år
Luiz Vasquez The Soft Moon
Luiz Vasquez, der stod bag The Soft Moon er død i en alder af blot 44 år.
 Foto: Instagram/Teh Soft Moon

Den 2. februar skulle Luis Vasquez have været på scenen til Aalborg-festivalen Northern Winter Beat, men en tragisk nyhed betyder, at koncerten er aflyst.

Det skriver musikmediet Gaffa, efter at musikerens død blev annonceret på Instagram fredag den 19. januar.

– Det er med stor sorg, at vi meddeler at vores kære ven, Luiz Vasquez er gået bort, indledes opslaget med sort baggrund.

– Vores tanker går til hans familie, venner og udvidede musikfamilie.

Flere musikere har reageret på opslaget herunder danske Trentemøller.

– Jeg er ekstremt trist over at høre det her!!! Tak Luis for din musik og store inspiration. Det her er ikke fair, det er meningsløst … Har ingen ord, skriver han efterfulgt af fem knuste hjerter, skriver musikeren med det borgerlige navn Anders Trentemøller Andersen.

Siden nyheden kom frem, har Vasquez' hustru Marion skrevet en besked på Instagram. Og selv om hun har svært ved at finde ordene, så sender hun en tak til dem, der har sendt hilsner.

– Han har altid sagt, at han havde de bedste fans. Når I dansede, når I skreg, I fik ham til at føle sig hørt og set. Jeg ved, at han vil fortsætte med at hele jer. Det var han stolt af, skriver hun direkte henvendt til Louis' fans.

I opslaget opfordrer hun folk, der vil sende støtte til familien, til at købe hans musik og merchandise. Og særligt en t-shirt havde betydning for ham, skriver hun.

– Han var særligt stolt af sin 'sad world'-tee – vi tegnede den sammen, forklarer hun.

Han insisterede på at tilføje "sad world", og jeg tænkte, "det er for sukkersødt", men nu forstår jeg. Den her verden var altid for meget. Jeg elsker dig, engel.

Ifølge Gaffa har Luis Vasquez' band The Soft Moon spillet i Danmark flere gange blandt andet i Pop revo i Aarhus, i Pumpehuset og i Loppen i København.

Luis Vazquez blev blot 44 år gammel. Det er ikke oplyst, hvad der er årsagen til hans død.

Sponsoreret indhold