
Evangeline Lilly i blodigt drama: Viser chokbilleder efter fald på stranden

LÆS OGSÅ: Sådan fik Tessa rollen
Hollywood-stjernen Evangeline Lilly, kendt fra den ikoniske TV-serie "Lost", chokerer nu fans over hele verden efter en voldsom ulykke.
Den 45-årige skuespiller deler nemlig et billede og en video, hvor hun fremstår næsten ukendelig – med blodige sår og flere blå mærker i ansigtet.
Ifølge Lilly besvimede hun pludseligt under et nyligt strandbesøg.
- Jeg besvimede på stranden. Og faldt med ansigtet først ind i en stenblok, fortæller hun i et opslag på Instagram.
På hospitalet blev der straks sat gang i behandlingen – men ikke helt, som Lilly havde forestillet sig.
Hun beskriver nemlig, hvordan sundhedspersonalet angiveligt fokuserede mere på årsagen til hendes blackout end på de synlige skader i hendes ansigt.
- På hospitalet var sygeplejerskerne og lægerne mere optagede af at finde årsagen til, at jeg besvimede, end af at sy hullet i mit ansigt, skriver hun.
Trods det forslåede ansigt og en ødelagt tand, beskriver Lilly i et længere blogindlæg sit blackout som en gave i en alt for hektisk tilværelse.
- Jeg føler mig så taknemmelig for, at jeg besvimede.
- Jeg havde brug for et reset.
