Kendte16. maj 2022

"Eurovision"-drama: Derfor forlod værtinden pludselig scenen

Laura Pausini var pludselig væk fra scenen og sin værtstjans midt i afviklingen af finalen i "Eurovision song contest". Nu forklarer hun, hvad der skete
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega825136_010_1.jpg
 Foto: MEGA

Sangerinden Laura Pausini var en af de tre værter, der skulle lede seere verden over sikkert gennem "Eurovision song contest" tirsdag, torsdag og til den store finale lørdag.

Men under præsentationen af artisterne i weekenden forsvandt hun pludselig fra scenen og efterlod sine medværter, Alessandro Cattelan og Mika alene tilbage.

Da hun endelig vendte tilbage, fik hun et kys på hovedet af Mika, og selv om det blev kommenteret, at hun havde været væk, fik vi som seere ikke en forklaring på, hvad der var sket.

Indtil nu.

Nu fortæller Laura Pausini nemlig, hvorfor hun pludselig forsvandt fra skærmen midt i programmet.

Artiklen fortsætter under billedet …

https://imgix.seoghoer.dk/mega855434_005.jpg
 Foto: MEGA

Laura Pausini fik et ildebefindende under afviklingen af "Eurovision Song Contest"-finalen. Foto: MEGA

– Jeg har fået så meget kærlighed fra hele verden – tak! Jeg vil bare forsikre jer om, at jeg har det godt, begynder Laura Pausini et længere Instagram-opslag, hvor hun opklarer mysteriet om sin længerevarende pause fra scenen.

– Under finalen faldt mit blodtryk, og af den grund måtte jeg hvile mig i cirka 20 minutter, efter lægernes anbefaling, fortæller værtinden.

I opslaget fortæller Laura Pausini også, at det sidste halve år har været tætpakket med arbejdsopgaver, hvilket har givet hende stress.

Hun understreger dog, at hun er meget glad for at kunne afslutte en hård periode med at stå på scenen i lørdags med Alessandro Catalan og Mika.

Se Laura Pausinis opslag her:

Sponsoreret indhold