Kendte18. maj 2022

"Euphoria"-stjerne bliver sagsøgt af bikinifirma

Sydney Sweeney beskyldes for at have løbet fra en aftale, men alligevel bruge deres produkter i HBO-serien
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega837899_085.jpg
 Foto: MEGA

"Euphoria"-stjernen Sydney Sweeney er blevet sagsøgt.

Ifølge badetøjsfirmaet LA Collective er den 24-årige skuespillerinde nemlig løbet fra en aftale.

Det skriver TMZ, som har fået indsigt i retsdokumenterne i sagen.

Ifølge det amerikanske medie påstår virksomheden, at de havde en aftale med Sydney Sweeney om, at hun skulle promovere deres nye badetøjskollektion, "Somewhere Swimwear".

Den aftale skal hun - ifølge dem - både have brudt, mens hun ligeledes skal have båret de bikinier og badedragter, hun fik udleveret i forbindelse med aftalen, i serien "Euphoria".

I retsdokumenterne fortæller virksomheden, at de var blevet enige med Sydney Sweeney om kontrakten, og at hun havde godkendt alle de pågældende designs.

I sidste øjeblik hoppede hun dog angiveligt fra aftalen, men alligevel skal hun altså have iført sig badetøjet i mindst fem afsnit af den populære serie.

Virksomheden har derfor sagsøgt HBO-stjernen for brud på kontrakten og udtaler, at de vurderede at kunne tjene mindst tre millioner dollars på salg af badetøj som følge af aftalen med Sydney Sweeney.

Derfor søger de nu erstatning fra skuespillerinden, som ikke er vendt tilbage på TMZ' henvendelser om en kommentar.

Sponsoreret indhold