Et sidste farvel til Klaus Pagh: - De bedste historier er nu i himlen

Lørdag klokken 13 bliver der sagt et sidste farvel til skuespiller og teaterdirektør Klaus Pagh, der bliver bisat i Frederiksberg Kirke.

Her strømmer kendte danskere og skuespillere til for at sige farvel og for at hylde den afdøde Klaus. 

Blandt dem er racerkøreren Thorkild Thyrring, der har mange varme og og gode minder om den folkekære teaterdirektør. For Thorkild Thyrring var det særligt Klaus Paghs utrolige evner til at skabe god underholdning for danskerne, der står skarpt i hukommelsen.

Artiklen fortsætter efter billedet... 

Thorkild Thyrring foran Frederiksberg Kirke, hvor Klaus Pagh i dag bisættes (Foto: Jesper Sunesen) 

- Han var jo en virksom mand, og han tog jo til udlandet og hentede forestillinger, siger Torkild Thyrring, da SE og HØR møder ham ude foran Frederiksberg Kirke inden bisættelsen.

Han beskriver Klaus Pagh som en fantastisk historiefortæller, der har levet et langt liv med utrolige anekdoter.

- Men de bedste historier er nu røget videre til himlen, siger Thorkild Thyrring med et smil. 

(Foto: Jesper Sunesen)

Klaus Pagh medvirkede i 13 film i perioden 1956-62 og vandt popularitet hos teenagepigerne og fik sågar tilnavnet 'Den danske James Dean'.

Men mest kendt blev han som teaterdirektør og igangsætter af en lang række revyer, farcer og komedier med navne som Jørgen Ryg, Preben Kaas, Dirch Passer, Lisbeth Dahl og Claus Ryskjær.

Han blev 85 år. 

Se gæsterne ankomme til bisættelsen: 

(Foto: Jesper Sunesen)

(Foto: Jesper Sunesen)

(Foto: Jesper Sunesen)

(Foto: Jesper Sunesen)

(Foto: Jesper Sunesen)

(Foto: Jesper Sunesen)

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close