Kendte24. november 2022

Et nøk op på seriøsiteten? Emily Ratajkowski og Pete Davidson fejrer tilsyneladende ”friendsgiving” med hinanden

Skal man tro et siden slettet billede på Instagram, så nød de to turtelduer hinandens selskab under en juniorudgave af den traditionelle amerikanske højtid
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Video: Aller TV
 Video: Aller TV

Rygterne svirrer.

Og indehaveren af den tilsyneladende mest massivt mediedækkede parforholdshistorik, komiker og skuespiller Pete Davidson, kan måske snart føje endnu en skønhed til sin liste af erobringer.

Sådan helt officielt.

For lige nu kunne noget tyde på, at han og supermodellen Emily Ratajkowski forsøger sig med en slags lav profil, selvom sejlivede rygter om deres spirende forhold bliver ved at finde frem til de amerikanske sladderspalter.

Og skal man tro de seneste, så er stjerneparret blot et par skridt før IKEA-testen. Nu er vennerne i hvert fald involveret.

Ifølge talrige medier – herunder The News og Page Six – kunne Emily Ratajkowski og Pete Davidson findes på samme fællesbillede fra en ”Friendsgiving”. Den lidt mindre fejring af den traditionelle Thanksgiving, bare i venners lag fremfor i familiens skød.

Kniber man øjnene sammen kan man ane både Emily Ratajkowskis tag (emrata) og Pete Davidson - med huen - på billedet, der siden er blevet slettet. 
Kniber man øjnene sammen kan man ane både Emily Ratajkowskis tag (emrata) og Pete Davidson - med huen - på billedet, der siden er blevet slettet.
 Foto: Instagram, DeuxMoi

Det var Selby Drummond, der er brandchef hos datingappen Bumble, der inviterede til komsammen, og her lagde hun en række billeder op af festlighederne. På et af dem, der siden er blevet slettet, men som florerer på internettet, fandtes modellens Instagram-navn.

Siden blev hendes tag fjernet, før billedet blev slettet helt.

Blandt de andre venner, der sidder ved bordet, kan man spotte den forhenværende ”SNL”-komiker, der sidder iført hue og sweatshirt med hætte.

Rygterne om et forhold mellem Davidson, 29, og Ratajkowski, 31, begyndte tidligere denne måned, da en kilde spottede dem holde i hånd på en romantisk date i Brooklyn. En anden kilde, der har relation til parret, påstod efterfølgende, at de to har set lidt til hinanden de seneste måneder.

Vedkommende kunne fortælle, at de stadig var på et ”meget tidligt stadie”, men at ”Pete får Emily til at grine, og han elsker, at hun er så intelligent”.

De to stjerner skulle angiveligt arbejde på et spirende forhold til hinanden, efter de hver især netop har brudt med henholdsvis eksmand og kæreste 
De to stjerner skulle angiveligt arbejde på et spirende forhold til hinanden, efter de hver især netop har brudt med henholdsvis eksmand og kæreste
 Foto: Ritzau Scanpix

Få dage efter blev de fanget af paparazzifotograferne på komikerens 29-års fødselsdag, hvor de krammede iført matchende outfits i modellens trappeopgang.

Disse rygter kommer efter Emily Ratajkowski netop har gennemgået en grum skilsmisse fra eksmanden Sebastian Bear-McClard, der i øvrigt er producer på filmen ”Uncut Gems”, som Julia Fox er kendt fra. Hun har for måneder siden datet Kanye West, mens hans ekskone, Kim Kardashian, faldt i favnen på… Ja, Pete Davidson.

Det er jo lige til at blive rundtosset af.

I den anden lejr – hos Hollywoods nye kvindebedårer numero uno – finder vi efterhånden en alenlang liste over ultraskønheder på et dating-cv, der kan gøre de fleste forpustede.

Stjerner som Ariana Grande, Kate Beckinsale, Kaie Gerber, Margaret Qualley og senest Kim Kardashian har flettet fingre med storcharmøren.

Sponsoreret indhold