Kendte20. december 2022

Et år efter bruddet: Nu er Simona Popovic gravid

Hun er blevet gravid med sin nye kæreste et lille år efter bruddet med politikeren Manu Sareen, der ikke ville have børn med modellen
Simona Popovic dannede indtil årsskiftet par med politikeren Manu Sareen.
Simona Popovic dannede indtil årsskiftet par med politikeren Manu Sareen.
 Foto: Ritzau Scanpix

Det ser ud til, at det nye år kommer til at starte noget bedre end det igangværende for Simona Popovic.

Sidste år skød modellen nemlig året ind med et brud fra politikeren Manu Saaren, mens hun nu kan gå det nye år i møde med en lille baby i maven.

Hun er nemlig blevet gravid.

Det afslører modellen selv på Instagram, hvor hun har delt et billede af sin runde mave, ligesom hun har tilføjet en baby-emoji til sit opslag.

- Wooow! Stort tillykke, lyder en kommentar fra sangeren Wafande, der ligesom mange andre har lykønsket Simona Popovic med den kommende familieforøgelse.

- Kæmpe tillykke, smukke, lyder det fra realitypersonligheden Olivia Salo.

Det er Simona Popovics kæreste, Milan Damjanovic, der er far til det kommende barn.

Der er ikke meget information, Simona Popovic har delt om sin kæreste, men ifølge CVR-registret er han direktør for restauranten Flavour Bastards.

Det er uvist, hvor længe han og Simona Popvic har været sammen.

For lidt over fem måneder siden delte modellen dog et billede af de to på Instagram med en hjerteemoji og få uger senere delte hun et nyt billede med teksten: "My plus one".

55-årige Manu Sareen bekræftede 1. januar, at han og Simona Popovic var færdige som par.

Dengang fortalte politikeren, at det skyldtes, at den 23 år yngre model gerne ville have børn, men at han ikke ville have flere end de i alt fire børn, han i forvejen har med to forskellige kvinder.

Men nu er det altså lykkes for Simona Popovic at finde sig en kæreste, som tilsyneladende har de samme familiedrømme som hende selv.

Sponsoreret indhold