Kendte9. juni 2021

Erkan Özden afslører: Barn nummer tre på vej

Ægteparret har god grund til at glæde sig til efteråret, hvor de kan byde en lille efternøler velkommen til familien
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bb-16023-1_preview.jpg
 Foto: Birger Storm

TV Avisen-vært Erkan Özden og hustruen Züleyha bliver snart forældre igen.

Til efteråret kommer det nye familiemedlem til verden. Det afslører DR-værten til BILLED-BLADET.

- Jeg skal være far igen, og det bliver fantastisk, fortæller den 43-årige mr. News til mediet.

Det er tale om lidt af en efternøler, for det er ni år siden sidst, parret, som blev gift i 2008, fik et barn sammen.

Og mon ikke også ægteparrets datter på 12 og søn på ni også jubler over, at de snart får en lillebror- eller søster.

I sidste uge vendte en skægget version af Erkan Özden tilbage til DR efter næsten fire måneders orlov - skægget blev dog trimmet, inden han var tilbage og præsentere dagens nyheder.

Artiklen fortsætter under opsalget ...

Tre af månederne var en ni år gammel rest forældreorlov, og den garvede nyhedsvært brugte de frie måneder på at skrive endnu en lille bog om fake news.

Sponsoreret indhold