Kendte30. april 2020

Erika Jayne om Lisa Vanderpump-drama: Vi er kommet videre

Ifølge "Real Housewives of Beverly Hills"-stjernen Erika Jayne er gruppen blevet bedre til at åbne op, efter Lisa Vanderpump forlod programmet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/erika-jayne.png
 Foto: MEGA

"Real Housewives of Beverly Hills"-stjernen Erika Jayne fortæller i et nyt interview om, hvordan det har været i damegruppen, efter Lisa Vanderpump sagde farvel og tak, og ifølge Erika har det ikke været helt skidt for deres dynamik.

Det skriver Us Weekly.

- Der var et stort skift sidste år. Vi mistede et medlem af gruppen midt i en masse konflikt. Men da det skete, blev de fem af os tætte, fortæller den 48-årige frue og sangerinde.

- Jeg har kendt de her kvinder i flere år nu og på grund af den oplevelse, tror jeg, at vi alle sammen åbnede lidt mere op over for hinanden.

Dramaet gik på sit højeste i sidste sæson, hvor den 59-årige Lisa Vanderpump blev beskudt med beskyldninger fra højre og venstre af de andre damer.

https://imgix.seoghoer.dk/lisa-vanderpump.png
 Foto: MEGA

Efter ni sæsoner har Lisa Vanderpump sagt farvel til "Real Housewives of Beverly Hills". Hun styrer dog fortsat showet med hård hand i programmet "Vanderpump Rules", der i Danmark kan ses på Hayu.

Al dramaet startede med, at Dorit Kemsley adopterede en hvalp fra Lisa Vanderpumps hundekennel, og som endte et sted, hvor den eftersigende skulle aflives.

Det blev alt sammen for meget for Lisa, der midt i damedramaet også mistede sin elskede bror.

Efter ni sæsoner besluttede Lisa Vanderpump derfor at trække stikket.

- Der er sket vidunderlige ting for mig i år. Åbningen af TomTom og cocktail-haven i Vegas. "Housewives" er bare, det er emotionelt for svært for mig at håndtere, sagde Lisa kort tid efter, hun forlod programmet.

Erika Jayne fortæller, at damerne i den nye sæson ikke har haft meget tid til at tænke på Lisa, og at dramaet om den lille hund stort set er glemt.

- Folk er kommet videre. Jeg mener, der er måske en enkelt, der nævner det i sæson ti. Jeg er bestemt ikke en af dem, siger hun.

Sponsoreret indhold