Kendte17. november 2019

Erik Clausen var døden nær: Forgiftet og bevidstløs

Erik Clausen var lige ved at miste livet efter to voldsomme styrt, fortalte han til Nordisk Film Fondens prisuddeling.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/erik_clausen_mr.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Erik Clausens passion for racercykler har kostet ham dyrt. Det fortalte den 77-årige filmmager og cykelentusiast, da SE og HØR mødte ham til Nordisk Film Fondens årlige prisuddelingsshow "Isbjørnen" for nylig.

Instruktøren er nemlig først nu ved at komme sig efter to styrt, som i første omgang resulterede i en brækket hofte og skulder.

– Derefter kom en forgiftning, som gjorde, at jeg blev bevidstløs, og lægerne gav mig fem elektrochok, så jeg kunne vågne op igen. De sagde til min kone: "Vi er nødt til at gøre et eller andet, for at han vågner op. Hvis han ikke vågner, så dør han."

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/erik_clausen_wen_2.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Erik Clausen kan heldigvis dyrke sin passion for at male i stedet. (Foto: Kaspar Wenstrup)

Nærdødsoplevelsen betyder, at Clausen har sat sin passion på standby på ubestemt tid.

– Jeg har min racercykel stående ude i gangen, men jeg tror nok, jeg skal holde en pause, lød det fornuftigt fra filmmanden.

Sponsoreret indhold