Eric Claptons "hemmelige" datter er blevet gravid

Ruth Clapton, rocklegenden Eric Claptons datter, er gravid.
Det skriver Daily Mail.
Ruth Clapton er kendt som "den hemmelige datter", fordi hun er resultatet af en affære med Yvonne Kelly, som Eric Clapton havde, mens han var gift med Pattie Boyd.
40-årige Ruth Clapton venter barnet sammen med musiker Peter Greenwood, og de har delt en video, hvor hun viser sin mave frem samt billederne fra ultralydsscanningen.
Babyen kommer til januar, og til Daily Mail sætter hun flere ord på graviditeten.
- Nogle gange er jeg syg hele dagen hver dag. Og så er man bare så træt. Heldigvis har jeg en fantastisk partner, der bare tager sig af børnene og huset - alt imens han også arbejder på fuld tid. Det har været fantastisk, forklarer hun.
Barnet bliver Ruth Claptons tredje. Hun har to sønner fra et tidligere ægteskab.
Ruth Clapton, der er født i 1985, blev først kendt af offentligheden i 1991, da hun var med til sin halvbror Conors begravelse, efter han blot fire år gammel faldt i døden fra en skyskraber i New York.