Eric Clapton er blevet morfar: "Hemmelig datter" har født

LÆS OGSÅ: Eric Claptons "hemmelige" datter er blevet gravid
Lykken er stor hos Eric Clapton, 80.
For den britiske rocklegende er blevet morfar igen, eftersom hans datter Ruth Clapton, 40, har født igen.
Det skriver People, som citerer flere stories på Instagram, som Ruth Clapton har delt, hvor man blandt andet kan se den nyfødte datter.
- Vi er alle så forelskede i hende, og jeg kan ikke vente med at dele min kejsersnitsrejse med jer, men jeg er bare ikke helt klar til at komme ud af vores nyfødtboble endnu.
- Jeg kunne bare ikke modstå at dele dette billede af hende med jer alle, inden jeg forlader hospitalet i dag, lyder det fra Ruth Clapton.
Hun fortæller videre, at datteren har fået navnet Cecelia Rose Clapton-Greenwood og blev født 6. januar.
Ruth Clapton har fået datteren med musikeren Peter Greenwood.
Hun har i forvejen sønnerne Theodore på 9 og Isaac på 12 år med sin eksmand, Dean Bartlett.
De gik fra hinanden i 2020.
Ruth Clapton er kendt som "den hemmelige datter", fordi hun er resultatet af en affære med Yvonne Kelly, som Eric Clapton havde, mens han var gift med Pattie Boyd.