Er Victor Lander og Eva Jin stadig venner efter "Forræder"? - Det er kompliceret

LÆS OGSÅ: TV 2 skuffer seere med "Forræder"-cast
De var gode venner inden "Forræder", men da Victor Lander og Eva Jin trådte ind i TV 2-programmet, blev der pludselig skabt en mistillid mellem dem. For kunne den anden være fuld af løgn?
Det gjorde det svært for de to komikere at stole helt og holdent på hinanden, og til sidst endte Victor Lander med at smide Eva Jin ud af programmet - til sin store fortrydelse.
Nu har de to komikere taget spekulationerne om deres forhold til næste niveau og indspillet et helt nummer med tilhørende musikvideo, hvor de synger om deres relation.
- Mange har spurgt, om vi stadig er venner efter "Forræder". Det er kompliceret, skriver Victor Lander i teksten til videoen, som han har delt på Facebook søndag.
Her oplyser komikeren også, at Yepha fra rapoduoen Ufo & Yepha har hjulpet med at producere sangen, hvis melodi oprindeligt er fra nummeret "Smæk døren i".
Se videoen til "Stik kniven i" her: