Kendte1. september 2025

Er ude af Suspekt: - Jeg har ingen kommentar

Tidligere i dag kunne SE og HØR fortælle, at Suspekts manager Jonas Friis Andersen er ude af direktionen i samtlige af Suspekts virksomheder. Nu svarer han - lidt - på, hvorfor
Nu svarer Jonas Friis Andersen lidt på, hvorfor han ikke længere er en del af direktionen i bandet.
Nu svarer Jonas Friis Andersen lidt på, hvorfor han ikke længere er en del af direktionen i bandet.
 Foto: Mikael Rieck

LÆS OGSÅ: Fortid i Suspekt: Jonas Friis Andersen er ude

Suspekts manager Jonas Friis Andersen har været en del af direktionen i bandets tre virksomheder Suspekt 1999 ApS, Tabu Live Production ApS og Tabu Records ApS siden 2023.

Men den 27. august i år røg han ud af alle tre virksomheder, og nu svarer han på, hvorfor det er blevet sådan.

Hvorfor er du ikke længere en del af Suspekts virksomheder?

- Det er administrativt og uinteressant.

Er du stadig manager?

- Ja, jeg er stadig manager. jeg laver stadig produktionsmanagement.

Hvorfor er du så ikke en del af direktionen længere?

- Det er ikke nævneværdigt.

Når men, jeg synes det er ret interessant. Hvorfor er du ikke med i direktionen længere?

- Jeg har ingen kommentarer, slutter Jonas Friis Andersen.

Hvad det er for en "administrativ og uinteressant" årsag, der ligger til grund for Jonas Friis Andersens exit i virksomhederne, må forblive backstage.

Sponsoreret indhold