Kendte27. februar 2023

Er rygterne sande? Adele er blevet forlovet

Noget tyder på, at der er et romantisk sommerbryllup i sigte for den engelske sangerinde Adele
Adele har flashet en stor ring i næsten en måned. Er det mon en forlovelsesring?
Adele har flashet en stor ring i næsten en måned. Er det mon en forlovelsesring?
 Foto: Joel C Ryan/AP/Ritzau Scanpix

Den britiske sangerinde Adele er sjældent bleg for at flashe store diamantringe og andre vilde smykkesager, men det betyder ikke, at hun har lovet sig selv væk til nogen. Indtil nu.

Der florerer nemlig heftige rygter om, at den 34-årige megastjerne er blevet gift med kæresten Rich Paul.

Det er bestemt ikke første gang, at der opstår rygter om, at Adele er blevet forlovet, men ifølge gossipsiden Deux Moi er den altså god nok denne gang.

- Ifølge mine meget pålidelige kilder kan jeg bekræfte, at ja, Adele og Rich Paul planlægger deres sommerbryllup, skriver Deux Moi-indehaveren i et opslag på Instagram.

Rich Paul og Adele i maj 2022, hvor de hyggede løs til en basketball-kamp i San Francisco.
Rich Paul og Adele i maj 2022, hvor de hyggede løs til en basketball-kamp i San Francisco.
 Foto: Kelley L Cox/Usa Today Sports/Ritzau Scanpix

"Oh My God"-sangerinden har i mere end et år båret rundt på en enorm diamantring, som hun første gang viste frem til sidste års BRIT Awards, og i weekenden blev ringen igen vist frem.

Det skete i forbindelse med Adeles optræden til sit seneste show i Las Vegas, hvor hun har optrådt fast hver weekend siden november.

Under et show tilbage i december sendte den Grammy-vindende sangerinde et særlig fødselsdagshilsen i retning af Rich Paul. Efter at have sunget en fødselsdagssang meddelte hun publikum:

- Og jeg elsker ham mere end livet, så kan vi ønske ham tillykke med fødselsdagen? Hans navn er Rich!

Succesfuld sportsagent

Det lykkelige par har kærestet rundt i mere end to år, mens det sidste år kom frem, at parret havde købt Sylvester Stallonse gamle hus for svimlende 58 mio. dollars.

Den 41-årige Rich Paul er amerikansk sportsagent. Han er grundlægger af Klutch Sports Group, som repræsenterer en række fremtrædende NBA-spillere.

Magasinet Forbes har tidligere udnævnt ham til en af ​​verdens mest magtfulde sportsagenter i verden.

Sponsoreret indhold