Kendte 11. april 2016

Er din husleje dyr? Så vent til du hører hvad Luke betaler

Det er dyrt at bo i storbyen – meget dyrt

At finde en lejebolig til en fornuftig pris i de store danske byer, kan virke som en noget nær umulig opgave. Men her kommer noget, som måske kan være til en lille trøst. Boligproblemerne her i landet er nemlig småting i forhold til, hvad man skal betale for at bo i nogle af verdens største byer.

Arkitekten Luke Clark Tyler bor i den eksklusive New York-bydel Manhattan, men på grund af den fine adresse har han kun et værelse syv kvadratmeter at boltre sig på. Til gengæld betaler han i dyre domme for hver en centimeter. Hver måned lyder huslejeregningen på omkring 5.200 kroner.

Det allermest imponerende er, at Luke har formået at forvandle det lille værelse til et sted, hvor han kan holde ud og har plads til at leve, hvor vildt det end måtte lyde.

Du kan se Luke vise rundt i sit ”pallads” på ægte Hammerslag-maner i videoen øverst.

Videoen med Luke har ligget på Youtube siden 2011, men er gået viralt på det sociale medie Reddit i løbet af de sidste par dage.

Sponsoreret indhold