Kendte23. februar 2023

Er det her ægte kærlighed? Sådan fejrer Helena Christensen hundens fødselsdag

Det er formentligt det sødeste, du kommer til at se i dag. Helena Christensen fejrer sin bedste vens syvårs fødselsdag med særdeles nuttet fest
Helena Christensen kunne godt lide at købe og gå i brugte mande-underbukser som teenager.
Helena Christensen forstår virkelig at forkæle en fødselsdagshvalp.
 Foto: Evan Agostini/Invision/AP

Vi ved alle, at hunden er menneskets bedste ven. Hjemme hos Helena Christensen går venskabet begge veje.

Det er tydeligt i hendes seneste Instagram-opslag, hvor hun fejrer sin firbenede vens fødselsdag.

- Alt hun ønskede sig til sin syvårs fødselsdag var en 20-lags lasagne, skriver Helena Christensen til billedet af sin australske shepherd Kuma.

Supermodellen må siges at have gjort noget ud af festlighederne.

På billeder ser man Kuma, der i dagens anledning har fået lov at komme med til bords.

Den firbenede ven sidder på en stol ved spisebordet iført en fin blondehagesmæk og en festhat. På bordet står en tallerken med et stykke lasagne med et enkelt lys i.

Hvis det ikke går lige i hjertet, er der intet, der gør.

Hunden må være særdeles godt opdraget, for den sidder pænt og artigt og kigger på sin ”lagkage”.

Det er ikke første gang, den dansk-peruvianske skønhed viser sin kærlighed til Kuma på Instagram.

Da Kuma for to år siden rundede fem år – i menneskeår – lagde hun en række billeder ud af sig selv sammen med sin bedste ven. Til billedserien skrev hun en vaskeægte kærlighedserklæring.

- Denne lille engel fylder fem år i dag. Jeg har aldrig før haft en hund, og jeg havde ingen anelse om, hvor meget glæde og kærlighed sådan en firbenet ven bringer til ens liv, indledte hun det følsomme opslag.

Ifølge den fuldstændig objektive ejer er Kuma både klog, loyal, fuld af kærlighed og ikke mindst virkelig sjov.

- Hun får mig til at grine dagen lang. Det var en hård periode i mit liv, da jeg fik hende, og hun reddede ærlig talt min sjæl, indrømmede hun ærligt.

- De siger, vi ikke har fortjent at holde hunde, men jeg vil gøre mit allerbedste til at fortjene Kuma hver evig eneste dag, jeg har hende, slog hun dengang fast.

Et stort tillykke og et nifoldigt hurra skal naturligvis også lyde fra hele SE og HØR-redaktionen.

Har du ikke fået cuteness nok, kan du se billeder af Kuma som hvalp i galleriet herunder:

Kuma: Helena Christensens hundehvalp

Sponsoreret indhold