Kendte17. januar 2022

Englands længste ægteskab: Ron og Joyce har været gift i 81 år

Det var kærlighed ved første blik. I dag er han 102, hun er 100, og de har været gift i intet mindre end 81 år
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det skal i sandhed hedde sig, at det ikke altid er helt nemt at holde sin bedre halvdel ud, men for engelske Ron og Joyce Bon er det lykkes at holde fast i kærligheden.

Parret, der kommer fra det britiske Buckinghamshire, kan nemlig glæde sig over titlen som det par i England, der har været gift i længst tid.

Parret blev gift den 4. januar 1941, efter de faldt øjeblikkeligt for hinanden, da de mødtes for første gang.

Det var dog ikke alle vennerne, der troede på kærlighedsprojektet, men man må da lige love for, at de med tiden har bevist det modsatte. De har nemlig været sammen i mere end otte årtier.

Hvordan gør man det?

Men hvad er så hemmeligheden bag det mangeårige forhold og lykkelige ægteskab?

Ifølge den 102-årige Ron og den 100-årige er svaret sådan set ganske enkelt: Pas på hinanden, og lær at gå på kompromis. Så nemt kan det gøres. Det fortæller parret ifølge DailyMail.

De har sammen fået to børn, og er naturligvis også blevet bedsteforældre og sågar oldeforældre. Men den slutter ikke der, for de er med tiden også blevet kronet med titlen som tipoldeforældre.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/privat_par.png

Joyce og Ron har været gift siden 1941. ((Foto: ExtraCare/SWNS)

I forbindelse med deres særlige bryllupsdag havde sønnen Bill, sørget for, at parret fik en fin hilsen i radioen, mens der blev spist kage og drukket te.

- Vi havde aldrig troet, at vi ville nå 81 års ægteskab. Vi ved, at vi er meget heldige over at have nået det her fantastiske mål. Det føles skønt. Der er ingen chef i vores forhold. Vi giver og tager begge to, siger Joyce, der var blot 19 år, da hun giftede sig med Ron.

Brev fra dronningen

Herhjemme i Danmark får man et særligt brev fra dronningen, hvis man er så heldig at have været gift i 75 år, og den skik findes naturligvis også i England.

Så da parret sidste år kunne fejre deres runde 80-års bryllupsdag, havde den britiske dronning Elizabeth naturligvis ikke sovet på den.

Hun sendte derfor et fint brev til parret, hvor hun ønskede dem stort tillykke, og det fortjener de da også i den grad.

Sponsoreret indhold