Kendte13. februar 2023

Endnu mere babylykke: Blake Lively har født

Hollywoodparret Blake Lively og Ryan Reynolds er blevet forældre for fjerde gang
Blake Lively og Ryan Reynolds er blevet forældre for fjerde gang.
Blake Lively og Ryan Reynolds er blevet forældre for fjerde gang.
 Foto: Ritzau Scanpix

Det kom som en kæmpe overraskelse for fans, da popstjernen Rihanna i nat kunne afsløre, at hun venter sig barn nummer to. Og mens babybulen vokser på barbadossangerinden, så har en anden megakendis leveret en lille ny til hollywoodkuldet.

"Gossip Girl"-stjernen Blake Lively har nemlig født sit fjerde barn.

Den glædelige babynyhed kommer, efter skuespillerinden har delt et opslag på sin Instagram-profil, hvor hun poserer i jeans og en tætsiddende top ved siden af sin mand, skuespilleren Ryan Reynolds, og hans mor, Tammy Reynolds - og absolut ingen babybule.

- Babyen er landet!, skriver en begejstret følger i Blake Livelys kommentarspor, mens PageSix bekræfter, at den er god nok.

Den 35-årige Blake Lively overraskede stort, da hun dukkede gravid op på den røde løber i september.

Blake Lively og den 46-årige Ryan Reynolds har i forvejen tre børn sammen.

De har den syv-årige James, den fem-årige Inez samt deres yngste, Betty på to år.

Blake Lively og Ryan Reynolds har været gift siden september 2012 og fik deres første barn to år senere.

Tilbage i 2013 lød det fra Ryan Reynolds, at han og Lively drømte om en stor familie, og den er de således godt i gang med at have fået stablet på benene.

I 2021 meddelte han desuden, at han ville holde en pause fra skuespillet for at fokusere på sin familie. Det har dog ikke stoppet ham fra at medvirke i "The Adam Project", "Spirited" og til næste år "Deadpool 3".

Sponsoreret indhold