Kendte7. august 2021

Endelig bekræftet: Netflix-hittet "Stranger Things" vender tilbage

Fans har ventet i evigheder, men nu er der endelig nyt om den fjerde sæson af Netflix-hittet "Stranger Things"

"Stranger Things" sæson fire er langt om længe på vej.

Fredag kunne Netflix løfte sløret for en spritny teaser-trailer, der giver fans et lille kig på den kommende sæson og i samme omgang afsløre premieredatoen.

Den længe ventede fjerde sæson forventes nu at lande på streaminggiganten i 2022.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/megaetcdstthec075_907736_0.jpg
 Foto: MEGA

Fjerde sæson er ikke lige rundt om hjørnet, men i det mindste på vej. (Foto: MEGA)

Det betyder, at premieren finder sted mere end to år efter premieren på seriens tredje sæson, der landede på Netflix i juli 2019.

Den nye teaser viser klip fra de tre forrige sæsoner og et ganske kort glimt af den nye sæson.

Den første trailer til den kommende "Stranger Things"-sæson havde premiere i februar 2020 og viste blandt andet, at skuespiller David Harbour vender tilbage som den populære karakter Hopper.

Se det nye klip fra "Stranger Things" her:

Sponsoreret indhold