Kendte21. januar 2021

En stjerne er født: Amanda Gorman tager verden med storm

Som den yngste nogensinde fremførte den kun 22-årige Amanda Gorman et digt ved indsættelsesceremonien onsdag aften
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega727742_024.jpg
 Foto: MEGA

Man har stensikkert kunne se på globale googlesøgninger onsdag aften, at en for de fleste hidtil ukendt kvinde talte til en hel nation – og resten af verden – om sammenhold og fællesskab.

- Der er altid et lys, lød det afslutningsvist fra talerstolen, da Amanda Gorman fremførte sit digt, der stjal hjerter overalt i verden.

- Så længe, vi er modige nok til at se det. Så længe, vi er modige nok til at være det, lød det fra den bare 22-årige kvinde.

Følgertal eksploderer

Gorman er den yngste digter nogensinde, der har leveret et digt ved en præsidentindsættelse, og hendes nyvundne popularitet ses tydeligt på de sociale medier.

Onsdag aften dansk tid er hendes eget følgertal på Instagram nærmest eksploderet, og er nu oppe på 1,2 millioner.

Samtidig er hun højt på listen over trendende emner på Twitter, hvor hun både bliver hyldet for sit store talent.

Amanda Gorman fortæller selv, at hun har læst og studeret berømte taler fra både Abraham Lincoln og Dr. Martin Luther King Jr. før hun selv skrev digtet ”The Hill We Climb”, som hun læste højt for præsidenten og vicepræsidenten.

Symbolske smykker

Udover den stærkt ladede tale om håb og drømme om fællesskab, bar Gorman også helt særlige detaljer under sin optræden. På fingeren bar hun en særlig ring – en lille fugl i et gyldent bur, som selveste Oprah Winfrey har skænket hende.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/mega727728_051.jpg
 Foto: MEGA

Den lille rørende detalje på Gormans finger (Foto: MEGA)

Da den verdensberømte forfatter og poet Maya Angelou i 1993 fremførte sit digt ved Bill Clintons indsættelse, var det Oprah, der havde foræret hende en jakke.

Men da den 66-årige tv-dronning ville fortsætte sin jakke-tradition, måtte unge Gorman skuffe.

- Jeg har allerede valgt min jakke. Den er gul. Min yndlingsfarve, lød svaret fra Amanda Gorman om den fantastiske Prada-frakke.

Så i stedet sikrede Oprah, at Amanda bar særlige referencer til netop Angelou, der stod bag digtet ”I Know Why the Caged Bird Sings”. Netop med sin særprægede gyldne fingerring.

Også den unge kvindes øreringe var udvalgt af Winfrey.

Angelou døde i 2014 - da Gorman var 16 år gammel - men de står side om side i historiebøgerne.

Vært på CBS, Gayle King, formulerede det i sin dækning af indsættelsen således:

- Nu er de forbundet for evigt, de to.

Sponsoreret indhold