Kendte6. december 2023

En kort fornøjelse: Blur går fra hinanden igen, bekræfter Damon Albarn

Det legendariske band nåede at være genforenet i et år, og det var en "smuk succes". Men nu går Blur igen i opløsning. Det meddeler frontmand Damon Albarn
Damon Albarn i front for Blur til den vestfranske musikfestival Les Vieilles Charrues.
Damon Albarn i front for Blur til den vestfranske musikfestival Les Vieilles Charrues.
 Foto: Damien Meyer/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Foo Fighters kommer på Roskilde Festival

Hvis du ikke så Blur på Roskilde Festivals Orange scene denne sommer, så er du for det første gået glip af noget, men du har måske også misset chancen for at se det legendariske 90'er-band nogensinde igen.

Fra forsanger Damon Albarn lyder meldingen i hvert fald, at Blur igen går i opløsning, efter den britiske gruppes korte genforening i år.

– Det er tid til at afslutte det her felttog. Det er for meget for mig, siger han blandt andet til det franske medie Les Inrockuptibles. Det skriver musikmagasinet Far Out.

Blur på Orange Scene under bandets korte genopstået i år.
Blur på Orange Scene under bandets korte genopstået i år.
 Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix

Blur genopstod i 2023 – otte år efter bandet første gang gik i opløsning. Men det var altså en kort fornøjelse, og nu er det igen slut.

– Jeg siger ikke, at jeg ikke vil gøre det igen, det var en smuk succes, men jeg dvæler ikke ved fortiden, lyder det fra forsangeren.

Næste år bringer dog masser af andre projekter med sig for Damon Albarn, der både skal til Indien for at arbejde på et Gorillaz-album og en opera, der skal præsenteres i Paris.

Sponsoreret indhold