
En forbandelse og velsignelse: Chief 1’s opture og nedture i 35 år

LÆS OGSÅ: Lars "Chief 1" Pedersen smaskforelsket
Når man stoler på universet, så ender tingene, som de skal.
Det mener Chief 1, der i mere end 35 år har leveret hits til hele verden. Han synes, han er endt et godt sted, men i perioder har musikbranchen også ødelagt ham.
- Den er en forbandelse og en velsignelse. Jeg er nok for følelsesmæssig skrøbelig til den her branche, men det er også det, jeg ville, siden jeg var barn, fortæller Lars Pedersen, der for de fleste er kendt som Chief 1.
- Det er ikke tonerne og melodierne, der ødelægger mig, det er alt det udenom, og alle de ting, der kommer bagefter.
- Hvis man får et hit, kommer der en grådighed, uddyber produceren, da SE og HØR møder ham i Vanløse, hvor han bor og har sit studie.

Penge har aldrig betydet det store for ham, og han bilder sig selv ind, at det aldrig har ændret ham, om der stod penge på kontoen eller ej. Men han har set, hvordan det har ændret folk omkring ham.
- Det er skabelsen af musikken, der er magisk for mig. Jeg bryder mig dybest set ikke om penge, for det har kun givet mig problemer, men det handler selvfølgelig også om at sikre sig selv, siger musikeren, der med årene har lært vigtigheden af at få kontrakt på tingene.

Hele fortællingen om en dreng, der elskede musik er blevet til musicalen ”What is love” på Fredericia Musicalteater. Her har Lars sammen med sin ven, Riffi Haddaoui, krydret historien med de største 90’er hits.
- Det er den første musical i verden, der handler om 90’erne, fortæller idemageren om ”What is Love”, der allerede har oplevet interesse fra udlandet.
Musicalen er baseret på Chief 1’s liv og begynder, da han som ung fik stor succes med gruppen Rockers By Choice.
- Jeg gik fra at være en almindelig knægt i ungdomsklubben, og pludselig var jeg i alle teenageblade, husker musikeren.
Drengedrømmen var virkelig, men han kunne ikke nyde det. Pludselig handlede det ikke kun om at lave musik, men om penge og pladeselskabers visioner.
- Jeg var hele tiden meget bekymret og tænkte på, hvad der skulle ske i overmorgen, husker Chief 1, der også havde kærestesorger, mens 4.000 piger stod og råbte til deres koncerter.

Pengene rullede ind på kontoen, men han vidste ikke, at han skulle betale skat. Skattegæld opstod, og angst blev en del af hverdagen. Det blev for meget, og Chief 1 trak sig fra rampelyset og begyndte at fokusere på at producere musik for andre artister.
- Jeg teamede op med en ven. Vi ville lave det første danske 90’er dance band, mindes han.
De lavede en audition, hvor de fandt en kvindelig sanger, mens de to andre medlemmer blev fundet på diskoteker. Den ene var Remee, og Sound of Seduction var skabt.
- Jeg elskede den 90’er lyd, men så kom alle dem, der lugtede guld. De eneste, der ikke tjente penge, var artisterne. Jeg fik så meget stress af det, og før en ferie skulle jeg lige tjekkes, så sagde lægen, at jeg havde et blodtryk, der var livsfarligt, fortæller Chief 1, der fir flere forskrækkelser.
Lægerne frygtede lymfekræft og gav ham fire måneder at leve i. Det viste sig, at knuden i maven var godartet, men alligevel skulle noget fjernes.
- Jeg skrev en seddel med seks navne, som jeg ikke skulle se mere. For hvis jeg skulle være rask, så skulle jeg ikke se dem, der fik mig til at få det så skidt, fortæller han.

Glad igen
Splittelsen i ham var stor, og han fortsatte med at lave musik for andre. For otte år siden fik han en depression og blev skilt. Det fik ham til at se livet på en ny måde. Han savnede at lave musik til sig selv og være uafhængig af andre.
- Pludselig var jeg ude at spille igen, og jeg blev gladere og gladere. Selv om jeg måske kun spillede for 75-100 mennesker, så blev jeg bare glad, for det var ligesom en terapitime, siger musikeren, der stadig producerer for andre.
Sådan er det stadig, og han føler, han er landet et godt sted. Han er forelsket, nyder sin søn og er glad. Når han ser tilbage, er der heller ikke meget han ville lave om, selv om der har været mange hårde timer.
- Det er musikken, der redder mig hver gang, men den ødelægger mig også. Men jeg tror ikke, at den kommer til at ødelægge mig mere.
