Kendte3. juni 2020

Emma Watson lagt for had: Nu forklarer hun sig

"Harry Potter"-stjernens forsøg på at støtte "Black Lives Matter"-bevægelsen er ikke faldet i god jord - heller ikke i anden omgang
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/emma-watson.jpg
 Foto: MEGA

Som så mange andre kendisser var Emma Watson en af dem, der tirsdag delte et opslag på Instagram i forbindelse med #BlackoutTuesday.

Det var dog ikke alle, der var lige tilfredse med "Harry Potter"-stjernens forsøg på at udvise støtte til "Black Lives Matter"-bevægelsen.

Til trods for hun - ligesom så mange andre - delte et sort billede for at vise sympati med George Floyds død, var Watsons opslag en smule mere kreativt, og det har hun i den grad fået hug for.

Onsdag tyede Watson så endnu en gang til Instagram for at poste mere støtte til bevægelsen.

- Jeg ventede med at poste til #blackouttuesday sluttede i UK, lyder det fra Emma Watson til et opslag, der viser et maleri af Fahamu Pecou.

Sammen med billedet af maleriet deler Watson også et digt fra en serie lavet af samme kunstner.

- Jeg står sammen med jer, skriver hun i et andet opslag og fortsætter:

Artiklen fortsætter efter billedet...

- Der er så meget racisme både i vores fortid og nutid, som ikke er anerkendt eller medregnet. Det hvide overherredømme er et af systemerne for hierarki og dominans, udnyttelse og undertrykkelse, der er tæt syet ind i samfundet. Som en hvid person har jeg draget fordel af dette.

Men men men.. Heller ikke denne gang var Watsons følgere tilfredse med indholdet af skuespillerens opslag.

- Er det det? Du ventede også med at poste, før tirsdag overhovedet begyndte, lyder det fra en følger.

- Fint opslag, men indtil du donerer penge eller gør noget, der rent faktisk har betydning for situationen, så er det bare performativt og ikke rigtig støtte. Som en, der engang beundrede dig, er jeg nu skuffet, lyder det fra en anden følger.

Sponsoreret indhold