Kendte2. april 2020

Emma Watson afslører: Er interesseret i kinky sex

I et nyt interview afslører "Harry Potter"-stjernen, at hun finder kinky sex særligt fascinerende
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/emma_watson_1.jpg
 (Foto: MEGA)

Den 29-årige skuespiller fik delt nogle helt særlige informationer om sig selv i et nyt interview, hun har givet til magasinet Teen Vogue.

I det nye interview åbner Emma Watson blandt andet op om feminisme, ægteskab, #MeToo-bevægelsen og ikke mindst sex.

En særlig ting, hun kunne afsløre, var blandt andet, at hun finder den såkaldte "kink culture" særligt fascinerende.

- Mange af de sundeste forhold, jeg har set, har været par af det samme køn, og jeg tror, at de bliver nødt til at sætte sig ned og blive enige om nogle ting, siger Emma.

- De bliver enige om ting mellem dem i modsætning til at acceptere bestemte antagelser og forventninger, der måtte være.

- Jeg er også blevet lidt fascineret af kink-kulturen, fordi de er de bedste kommunikatører nogensinde. De ved alt om samtykke. De har styr på den slags, fordi de virkelig bliver nødt til at forstå det - men vi kunne alle sammen bruge de modeller, de er faktisk enormt brugbare, siger hun.

Til de udenforstående er kink-kulturen et begreb, der ifølge LGBT+ Danmark dækker over en række forskellige seksuelle praksisser - herunder BDSM, fetichisme og petplay.

Sidste år trak "Harry Potter"-stjernen overskrifter efter at have udtalt, at hun ikke var single, men i et forhold med sig selv - såkaldt "self-partnered". Et udtryk hun siden da har taget patent på.

- Det handlede om, at jeg var nødt til at skabe en definition for noget, jeg ikke følte, at der var et sprog for, sagde hun dengang.

Hun begrundede desuden udtalelserne med, at hun følte et unødvendigt pres og bestemte forventninger om, at hun i en alder af 30 skulle have børn og være gift.

Emma blev i efteråret set kysse med en mystisk mand i London, hvilket aflivede rygterne om, at hun datede sin "Harry Potter"-medskuespiller Tom Felton.

Sponsoreret indhold