Kendte11. marts 2024

Emma Stone vinder sin anden Oscar: Indtager scenen med sprukket lynlås

Det hele er Ryan Goslings skyld. I hvert fald er Emma Stone ret sikker på, at hendes lynlås gik itu, mens kollegaen optrådte med "Barbie"-nummeret "I'm just Ken"
Emma Stone fremhævede flere gange den ødelagte lynlås, som hun ikke ville have, folk kiggede på.
Emma Stone fremhævede flere gange den ødelagte lynlås, som hun ikke ville have, folk kiggede på.
 Foto: Mike Blake/Reuters/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: John Cena overrasker: Helt nøgen på scenen til Oscars 2024

– Min lynlås, min lynlås, ser man Emma Stone mime efter at have besteget trapperne for at tage imod sit livs anden Oscar.

Det store øjeblik er nemlig tydeligt mærket af, at stjernen kort før udråbelsen som vinder i kategorien "bedste skuespillerinde", oplevede noget af det, som de fleste nok vil betegne som noget af det værste, der kan ske ved sådan et event:

Hendes lynlås sprak.

Emma Stone holder sammen på sin kjole, mens hun er på vej op på scenen for at modtage sit livs anden Oscar-statuette.
Emma Stone holder sammen på sin kjole, mens hun er på vej op på scenen for at modtage sit livs anden Oscar-statuette.
 Foto: Mike Blake/Reuters/Ritzau Scanpix

Da Emma Stone overtager mikrofonen for at holde sin takketale, adresserer hun straks problemet – tilsat lidt humor. For hvorfor ikke skyde noget af skylden på kollega og filmmakker Ryan Gosling, der iført pink jakkesæt tidligere på aftenen optrådte med "I'm just Ken" fra "Barbie"-filmen?

– Min kjole er i stykker. Jeg tror, det skete under "I'm just Ken". Det er jeg ret sikker på.

Se klippet her:

Sponsoreret indhold