Kendte3. september 2023

Emma Stone hyldes for vild sexscene i "Poor Things": Otte minutter stående klapsalve

I den nye film "Poor Things" var instruktøren nødt til at sikre, at Emma Stone var klar på, hvor eksplicit filmens sexscene ville være
Emma Stone har hovedrollen i den nye film "Poor Things"
Emma Stone har hovedrollen i den nye film "Poor Things", som fik en otte minutter lang klapsalve ved verdenspremieren.
 Foto: Phil Mccarten/Reuters/Ritzau Scanpix

Læs også: Nu er det sikkert: Hollywood-skuespillere går i strejke

Under Venice Film Festival havde publikum svært ved at stoppe med at klappe efter filmen "Poor Things" havde premiere.

I otte minutter fik den græske instruktør Yorgos Lanthimos en stående applaus for den nye film, der har Oscarvinder Emma Stone i hovedrollen.

Det skriver Variety.

Filmen er en Frankenstein-fortælling om Bella, der vækkes til live af Dr. Goodwin Baxter.

Nogle af filmens scener er meget eksplicitte og voldelige. I filmen bliver bella nemlig prostitueret i Paris for et kræve sin selvstændighed, og i den forbindelse har det været vigtigt for instruktøren, at Emma Stone var klar over, hvad hun gik ind til.

- Vi var nødt til at være sikre på, at Emma ikke skammede sig over sin krop, nøgenhed, at være en del af de scener, og det forstod hun med det samme, har instruktør Yorgos Lanthimos forklaret.

- Så snart jeg begyndte at sige noget med sex, ville hun sige "ja, selvfølgelig, det er Bella. Vi vil gøre, hvad der skal til".

Emma Stone og Yorgos Lanthimos har tidligere arbejdet sammen. Lanthimos var nemlig også instruktør på "The Favorite".

Filmens medvirkende var ikke selv med til verdenspremieren på grund af den aktuelle strejke i Hollywood.

Se traileren til filmen herunder.

Sponsoreret indhold