Kendte5. januar 2021

Emma Stone er gravid

Den 32-årige skuespiller venter sit første barn med ægtefællen Dave McCary
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega524723_008.jpg
 Foto: MEGA

2021 tegner godt for Emma Stone og hendes mand Dave McCary. Den Oscar-vindende skuespiller er nemlig gravid. Det bekræfter kilder over for det amerikanske ugeblad People.

Graviditetsnyheden bakkes op af billeder fra den 30. december, hvor Stone fremviser noget, der højst sandsynligt er en gravid mave. Billederne kan ses hos britiske Daily Mail.

I 2020 måtte Stone og hendes 35-årige mand gang på gang udskyde deres bryllup på grund af corona-pandemien. Tilbage i september fik People så bekræftet, at parret var blevet hemmeligt gift.

De to mødte hinanden tilbage i 2016, hvor de arbejdede sammen på en sketch til "Saturday Night Live".

De har altid været notorisk private omkring deres privatliv, men i december 2019 afslørede McCary, at han havde været på knæ for sin kæreste.

Sponsoreret indhold