Kendte4. august 2023

Emma Sehested Høegh vinder den sidste Polka Verner-pris: Jeg er megaglad og stolt

75.000 kroner skattefrit og en stor ære er, hvad Emma Sehested Høegh går hjem med efter den allersidste Polka Verner-pris på Smukfest er blevet uddelt. Sammen med Keld Heick vandt hun prisen
Emma Sehested Høegh kom på Smukfest for at modtage den allersidste Polka Verner-pris nogensinde. 
Emma Sehested Høegh kom på Smukfest for at modtage den allersidste Polka Verner-pris nogensinde.
 Foto: Dan Mariegaard

– Jeg er megaglad og stolt og overrasket og rørt.

Det var en storsmilende Emma Sehested Høegh, der pludselig stod med en gylden statuette og en check på 75.000 kroner skattefrit.

– Det er sådan en dag, hvor det er som at være til en hemmelig surprisefødselsdag med nye mennesker, fortæller hun til SE og HØR.

Hun fortæller også, at hun er sikker på, hendes forældre kommer til at blive stolte, når de hører, at hun var udvalgt som vinder sammen med Keld Heick, der ligeledes har fået 75.000 kroner.

Ved du, hvad pengene skal bruges til?

– Nej det ved jeg ikke. Jeg har ingen idé, siger hun og fortsætter:

– Jeg skal øve mig i at spare op. Jeg er sådan en, der er god til at feste og fejre og nyde livet, så nu skal der begyndes at spare lidt på.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-08-04/_61m8962.jpg
Emma Sehested Høegh og Keld Heick fotograferet, lige efter de havde vundet.
 Foto: Dan Mariegaard

Der er dog grænser for, hvor nærig multikunstneren skal være med præmien.

– Jeg har sagt til Magnus, jeg er afsted med, at jeg giver drinks hele aftenen!

Sponsoreret indhold