Kendte30. marts 2023

Emily Ratajkowskis eksmand i alvorlige problemer: Teenagepiger beskylder Sebastian Bear-McClard for grooming

Supermodellens utro eksmand bliver anklaget for upassende adfærd og seksuelle krænkelser mod unge piger
Emily Ratajkowskis eksmand bliver beskyldt for at have groomet teenagepiger, mens han stadig var sammen med supermodellen.
Emily Ratajkowskis eksmand bliver beskyldt for at have groomet teenagepiger, mens han stadig var sammen med supermodellen.
 Foto: Ritzau Scanpix

Det ser ud til, at det var en yderst godt beslutning af Emily Ratajkowski at smide sin ægtemand, filmproduceren Sebastian Bear-McClard, på porten.

For ikke nok med, at han angiveligt var supermodellen serieutro, så er der nu også dukket meget alvorlige beskyldninger op mod ham.

Det er Variety, der har udgivet en større afslørende artikel omhandlende 36-årige Sebastian Bear-McClard.

I artiklen bliver filmproduceren beskyldt for upassende adfærd og seksuelle krænkelser mod flere unge teenagepiger.

Mediet har blandt andet talt med en kvinde, der i dag er 24 år gammel, som fortæller, at Sebastian Bear-McClard angiveligt kontaktede hende via Instagram, da hun var blot 17 år.

Arkivfoto af Emily Ratajkowski og Sebastian Bear-McClard.
Arkivfoto af Emily Ratajkowski og Sebastian Bear-McClard.
 Foto: Ritzau Scanpix

Her overtalte han hende til at mødes med lovning om en mindre rolle i hans film "Good Time", hvor Robert Pattinson spiller hovedrollen.

Ifølge den i dag 24-årige kvinde fik hun at vide, at hun skulle filme en scene med "Twilight"-stjernen, men da hun dukkede op på adressen, blev hun i stedet ført op på et loft, hvor der stod en helt anden skuespiller klar.

Kvinden nævner ikke navnet på denne skuespiller, men fortæller, at hun fik at vide af Sebastian Bear-McClard, at de to skulle filme en nøgenscene sammen.

- Jeg var målløs og rædselsslagen på samme tid, siger kvinden til Variety og fortsætter:

- Det blev kun værre, da ham skuespilleren på et tidspunkt hviskede i mit øre, om han måtte "stikke den ind", mens kameraerne rullede. Jeg sagde heldigvis nej.

Kvinden fortæller videre, at hun - trods den ubehagelige episode - efterfølgende begyndte at have sex med Sebastian Bear-McClard

Ifølge hende indledte de to et forhold med hinanden, selvom hun blot var 17 år gammel, hvilket er den seksuelle lavalder i New York.

Variety har også talt med en anden kvinde, som påstår, at Sebastian Bear-McClard begyndte at groome hende, da hun var 18 år gammel.

Ifølge hende skrev filmproduceren til hende på Instagram, mens han stadig var sammen med Emily Ratajkowski, og lovede at hjælpe hende med hendes drøm om at blive skuespiller.

Da hun mødtes med ham, viste det sig dog, at han havde en helt anden agenda.

- Vi kyssede, og det eskalerede, da han - uden at spørge - trængte ind i mig uden et kondom, siger hun til mediet.

Ifølge kvinden fandt episoden sted i den lejlighed, som Sebastian Bear-McClard boede i med Emily Ratajkowski på daværende tidspunkt.

Kvinden påstår også, at hun opdagede, at Sebastian Bear-McClard skrev lumre beskeder til en pige på kun 15 år, og da hun konfronterede ham med dette, begyndte han angiveligt bare at grine af hende.

Variety har forsøgt at få en kommentar fra Sebastian Bear-McClard omkring de alvorlige anklager, men han siger gennem en talsperson, at han ikke har lyst til at udtale sig.

Filmproduceren blev gift med Emily Ratajkowski i 2018, og de har en søn på to år sammen.

Supermodellen anmodede om skilsmisse i september 2022 i kølvandet på massive rygter om, at han skulle have været hende utro med adskillige kvinder.

Emily Ratajkowski har i skrivende stund ikke kommenteret de nye beskyldninger om sin kommende eksmand, men en anonym kilde tæt på hende udtaler til Variety, at hun "ikke er overrasket".

Sponsoreret indhold