Kendte21. oktober 2022

Emily Ratajkowski om bruddet med utro eksmand: - Jeg er rasende og ked af det

Supermodellen har indtil nu forholdt sig tavst om bruddet
Emily Ratajkowski åbner nu op om bruddet med eksmanden.
Emily Ratajkowski åbner nu op om bruddet med eksmanden.
 Foto: Vianney Le Caer/Ritzau Scanpix

For lidt over en måned siden gjorde Emily Ratajkowski det officielt.

Her anmodede hun - efter månedsvis af rygter - om skilsmisse fra sin mand gennem fire år, Sebastian Bear-McClard.

Op til dette havde det floreret utallige historier om, at bruddet skyldtes, at han havde været hende utro gentagende gange og med forskellige kvinder.

Supermodellen har på intet tidspunkt udtalt sig om det påståede utroskab. Hun har dog båret brænde til bålet ved blandt andet at like en række spydige opslag fra fans, der har udskammet hendes kommende eksmand.

Og nu sætter hun lidt flere ord på bruddet.

Det gør hun i et interview med Harper's Bazaar.

Her fortæller hun, at bruddet har efterladt hende med "alle former for følelser".

- Jeg føler vrede og tristhed, men jeg føler også spænding og glæde. Alle dage er forskellige, siger hun og fortsætter:

- Den eneste gode ting er, at jeg føler alle disse ting. For det gør, at jeg ved, at jeg nok skal blive okay.

Emily Ratajkowski og Sebastian Bear-McClard, mens alt stadig var fryd og gammen.
Emily Ratajkowski og Sebastian Bear-McClard, mens alt stadig var fryd og gammen.
 Foto: Ritzau Scanpix

Det er ikke meget mere end et par uger siden, at der florerede rygter om, at Emily Ratajkowski var begyndt at date Brad Pitt.

Så sent som i denne uge blev hun dog pludselig spottet, mens hun kyssede på en "mystisk mand", der siden er blevet identificeret som værende DJ'en Orazio Rispo.

I interviewet med Harper's Bazaar bekræfter supermodellen da også, at hun forsøger at komme videre og er begyndt at date.

- Ikke endnu, men giv mig lidt tid, svarer hun til spørgsmålet om, hvorvidt hun har oprettet en profil på en datingapp endnu.

Emily Ratajkowski og Sebastian Bear-McClard begyndte at date i 2018 og blev gift efter blot to måneder som par.

De nåede at være gift i fire år, før de gik fra hinanden. De har et enkelt barn sammen.

Sponsoreret indhold