Kendte27. oktober 2020

Emily Ratajkowski er gravid: Viser babybulen frem

Megamodellen Emily Ratajkowski venter sit første barn
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega566979_001.jpg
 Foto: MEGA

Den 29-årige model Emily Ratajkowski har tirsdag afsløret, at hun er gravid med sit første barn.

Det er modemagasinet Vogue, der løfter sløret for Emily Ratajkowskis lykkelige omstændigheder i en video, der er blevet delt på magasinets YouTube-kanal.

Videoen, der er instrueret af "Girls"-stjernen Lena Dunham, viser Ratajkowskis voksende mave frem fra alle tænkelige vinkler med hjemmeoptagelser, som modellen selv har filmet sammen med sin mand, Sebastian Bear-McClard.

Artiklen fortsætter efter videoen...

Videoen viser også optagelser fra en ultralydsvideo, ligesom man også hører modellens tanker om graviditeten og sit kommende barn.

- Der er en stilhed, der følger med en graviditet. En ydmyghed. Jeg lytter efter dig. Jeg er fuld af forundring, siger hun og fortsætter:

- Jeg kan ikke vente med at se, hvem du kommer til at være.

Emily Ratajkowski har endnu ikke afsløret barnets køn.

Victoria's Secret-modellen blev tilbage i 2018 gift med produceren Bear-McClard i noget af et lynbryllup. Parret havde kun kendt hinanden i få uger, da de besluttede sig for at blive gift.

Sponsoreret indhold