Kendte1. april 2020

Emilia Clarke: - Støt min indsamling og spis middag med mig

Den 33-årige "Game of Thrones"-stjerne lokker sine fans til at donere til velgørende corona-formål, men der er en særlig gave forbundet med donationerne
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/clarke.jpg
 Foto: MEGA

Kvinden bag en af "Game of Thrones" allermest fremtrædende karakter, den britiske skuespillerinde Emilia Clarke, lokker nu sine mange fans til at bidrage med lidt ekstra hjælp for udsatte under coronakrisen.

Og hun har tænkt sig at takke sine bidragsydere med en helt særlig lille gave.

Det fortæller den 33-årige stjerne i en video på sin Instagram-profil.

- Hej allesammen, jeg kommer her med en lille forespørgsel - vil I hjælpe mig? Vi skal indsamle 250.000 pund til SaveYou's Covid-19-fond, starter Emilia, hvorefter hun præsenterer de ekstra fordele ved at hjælpe lidt:

- Og der er en tak forbundet med det. For hvordan ville du have det med at spise en lille middag med mig?

Daenerys Targaryen-skuespilleren fortæller herefter, at dem der deltager i donationerne, desuden deltager i en konkurrence, hvor i alt 12 personer bliver inviteret med til et lille virtuelt middagsselskab - det foregår nemlig alt sammen på behørig afstand efter alle kunstens coronaregler.

- Vi sammensætter en ret og så spiser vi den sammen. Og alle der kender mig, ved, at jeg ikke kan lave mad. Så det skal nok blive spændende, griner hun.

Emilia Clarke har allerede et par forslag i ærmet, hvis samtalen mod forventning skulle gå i stå mellem hende og de 12 heldige middagsgæster.

- Vi skal tale om en hel masse ting. Isolation, angst - eller bare sjove videoer.

"SameYou", som Clarke hjælper med at samle penge ind, skal sikre at patienter med slagtilfælde eller hjerneskader har mulighed for at komme sig igen efter omfattende behandling - også under krisen, hvor hospitaler er ekstra pressede.

Sponsoreret indhold