Kendte18. august 2023

Emil Thorup på festival efter vildt sundhedsprojekt: – Jeg fortsætter på mandag

Tv-personligheden blev fanget med en drink i hånden på Wonderfestiwall, men Emil Thorup er faktisk færdig med alkohol
Emil Thorup på Wonderfestiwall
Emil Thorup nyder for en stund friheden, inden han igen vender tilbage på streng diæt.
 Foto: Lars H. Laursen

Tre dage på den nordbornholmske festival Wonderfestiwall er nok for Emil Thorup. Fra på mandag er han nemlig tilbage på vandvognen og sin vanvittigt sunde livsstil.

– Jeg kan mærke, hvor godt jeg har det, når jeg vågner, lyder det fra Emil Throrup, da SE og HØR møder ham fredag aften i Slotsslyngen.

I fem måneder har han levet en ekstrem sund livsstil i forbindelse med tv-programmet “Vi vil leve for evigt” hos Ally. Programmet går ud på at undersøge, hvor meget man kan forbedre sin genetiske alder ved at omlægge sin livsstil. Men for Emil Thorup er det ikke længere et kortvarigt projekt.

For selv om han drikker alkohol i disse dage, så forsøger han at overholde den sunde livsstil ved for eksempel at drikke sukkerfrit.

– Jeg fortsætter på mandag, afslører han med en vodka/danskvand i hånden.

Emil Throup på Wonderfestiwall
Lige da Saveus gik på scenen i Slotsslyngen dukkede Emil Thorup op med et hold af kendisser som blandt andre sanger Nicklas Sahl og skuespiller Andreas Jessen.
 Foto: Lars H. Laursen

Tv-personligheden vil nemlig vende tilbage på i hvert fald 90 procent af sin sunde livsstil.

Det betyder, at træning, kost og kosttilskud fortsætter på samme måde, som Emil Thorup har levet i de sidste fem måneder.

– Jeg har aldrig haft det så godt.

Og så venter alkoholindtaget til helt særlige lejligheder.

- Er du klar over, hvor meget alkohol ødelægger kroppen!?, siger Emil Thorup til SE og HØRs reporter.

Hvor ung Emil Thorups snart 40-årige krop er blevet biologisk, kan han først svare på om fire uger, når testresultaterne er klar.

Sponsoreret indhold