Kendte9 timer siden

Emil Lange pissede i bukserne og brækkede sig udover sig selv: – Det var magisk

Den danske dj har taget sin tørn af vanvittige fester og drukture på Roskilde Festival gennem årene. Men i 2014 fik den alligevel en tand for meget
Humøret var som altid højt hos den meget festivalerfarne Emil Lange.
Humøret var som altid højt hos den meget festivalerfarne Emil Lange.
 Foto: Søren Jul Lamberth

LÆS OGSÅ: Bekræfter: Danner par med Tessa

Emil Lange og campfester på Roskilde Festival har gået hånd i hånd i rigtig mange år.

Den danske dj kigger år efter år forbi festivalpladsen og sørger for at skabe nogle vilde og lange fester i campingområdet – ofte i opvarmningsdagene, hvor de største scener endnu ikke er blevet åbnet.

Sådan har det også været i år, da han kiggede forbi i mandags.

Det fortæller Emil Lange til SE og HØR, som mødte ham torsdag aften, inden han skulle høre Stormzy og D1MA.

- Jeg spillede mandag klokken 21.30 nede i en camp, og jeg tror, ud fra hvad vagterne sagde, at der var 10.000 mennesker. Det var sindssygt. Det var magisk.

- Der er bare noget med, at Roskilde ikke vil booke danske dj’s, så derfor er det dejligt at komme ned og mærke, at gæsterne gerne vil høre danske dj’s, men Roskilde ikke vil booke dem.

Pis og bræk på samme tid

Selv har Emil Lange som sådan ikke et større håb om at spille på en af scenerne på Roskilde Festival en dag.

Der er nemlig så mange gode minder forbundet med festivalen, og derfor er det helt ok, hvis de ikke har planer om at booke ham.

Og et af de gode minder, som han ser tilbage på den dag i dag, fandt sted i 2014 foran Orange Scene.

- Til Arctic Monkeys på Orange Scene i 2014 var jeg så stiv, at jeg stod og pissede i bukserne, mens jeg brækkede mig udover mig selv, og det var magisk. Når musikken var så god, kunne jeg ikke gå, og jeg kunne mærke, at jeg både skulle kaste op og tisse, og så var det nemmere bare at gøre det i bukserne.

En god solid solbrille følger altid med, når dj'en er at finde på en festival.
En god solid solbrille følger altid med, når dj'en er at finde på en festival.
 Foto: Søren Jul Lamberth

- Men det var også før, at der var nogen, der anede, hvem jeg var. Jeg var 22 år, og så føler jeg også, at det er okay. Når du er 22 år, har du stadig ikke helt lært det hele. På mit første år på Roskilde blev jeg indlagt på hospitalet, fordi jeg hoppede i badesøen og fik infektioner i alle åbninger i min krop. I næsen, munden, ørerne, numsen, alle steder. Så jeg har taget min tørn for Roskilde, og det er ved at være slut (med de vilde fester, red.) for mig.

Og det mindre antal af vilde fester kan også mærkes i denne sommers kalender.

- Sommeren kommer til at gå med at spille mange festivaler, og også bare have det sjovt og prøve for en gangs skyld at slappe lidt af for første gang i syv år.

Sponsoreret indhold