Kendte12. februar 2020

EM-helten er tilbage i trøjen: Jeg har altid været Store

Henrik Larsen bliver aldrig ked af sit kælenavn, selv om det har fået en ny betydning.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/henrik_larsen_1.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Tre cifre skulle i brug, da Henrik "Store" Larsen blev indvejet i første afsnit af "Kampklar" på TV 2.

Med sine 112 kilo er EM '92-helten topscorer på vægten, når de gamle landsholdsspillere mødes i programmerne, hvor fodboldpensionister samles for at komme i form og spille en sidste landskamp.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/henrik_larsen_2.jpg
 (Foto: TV 2 (Per Arnesen))

Rødt og hvidt har altid klædt Store, men trøjen i hans gamle størrelse sidder lidt tæt om de 112 kilo. (Foto: TV 2 (Per Arnesen))

Dermed lever kælenavnet i bedste velgående, selv om det faktisk ikke var maveomkredsen, der var skyld i midtbanesliderens uofficielle mellemnavn.

– Jeg spillede i Lyngby i 80'erne sammen med John Helt og Michael Schäfer, og de var ikke så store, fortæller Henrik Larsen om holdkammeraterne på henholdsvis 168 og 172 centimeter.

Så unge Larsen ragede godt op med sine 188 hårdtarbejdende centimeter.

– Når jeg løb ved siden af dem, kaldte de mig Store, siger spilleren med 39 landskampe og fem mål.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/henrik_larsen_3.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Henrik Larsen scorede begge mål i ordinær tid – og et i straffesparkskonkurrencen, da Danmark slog Holland i EM-semifinalen i 1992 på Nya Ullevi stadion i Göteborg. (Foto: Ritzau Scanpix)

Holder fast i navnet

Og det navn bruges stadig, når venner, gamle holdkammerater og helt ukendte fodboldfans kalder på Henrik Larsen.

– Det har jeg ingen problemer med. Når man har heddet det i mange år, så er det sådan, det er. De fleste kalder mig Store, og nogle enkelte kalder mig Larsen, fortæller Henrik.

Da støvlerne blev lagt på hylden for 20 år siden, fortsatte Larsen i fodboldverdenen. I stedet for selv at spille blev han træner, blandt andet for Køge, Lyngby og det færøske landshold.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/henrik_larsen_5.jpg
 (Foto: TV 2)

Humøret er altid helt i top, når de gamle landsholdsspillere igen får græs under fødderne og en bold at trille med. Men flere af dem har gamle skavanker, overflødige kilo eller alvorlige sygdomme, som også skal plejes, mens de træner op til deres sidste store kamp sammen i "Kampklar". (Foto: TV 2)

Droppede fodbold

Men efter 10 år sluttede det livslange forhold til spillet, da Henrik gik ind i erhvervslivet. I dag arbejder eksspilleren i firmaet ACT Global, der producerer rengøringsmidler.

– Det er noget helt andet end fodbold. Jeg syntes, at jeg skulle prøve noget nyt i mit liv, og hvis jeg skulle prøve noget andet end fodbold, var det blevet tid, fortæller den 53-årige Larsen.

En af de store forskelle er, at den særlige omgangstone i omklædningsrummet ikke helt følger med i kontorlandskabet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/henrik_larsen_4.jpg
 (Foto: TV 2 (Per Arnesen))

– Jeg ramte den lige i røven! Det berømte citat huskes af de fleste fra John "Faxe" Jensens mund efter scoringen i EM-finalen 1992. Men faktisk havde Store sagt præcis det samme, efter han scorede mod Frankrig i den sidste gruppekamp nogle dage forinden. – Så længe det var i en finale, er det okay, at John tog den fra mig, siger Larsen om tyveriet. (Foto: TV 2 (Per Arnesen))

– Der sidder man på en helt anden måde! I omklædningsrum er der et frirum, som man vel ellers kun har til julefrokost en gang om året, siger EM-helten, hvis kamp mod kiloene man kan følge på TV 2 i "Kampklar" hver tirsdag aften.

Sponsoreret indhold