Kendte6. april 2021

Elvira taler ud om angst og depression: - Jeg var blevet pisseligeglad med alt

Diamantdatteren besluttede sig for at udfordre glansbilledet på de sociale medier, og nu fortæller hun om en hård periode med mentale udfordringer
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Over længere tid havde 23-årige Elvira Pitzner levet efter en filosofi, som hun fik at vide af sin psykolog, var helt misforstået.

Hun troede, at hun altid skulle stræbe efter at være så glad som muligt.

- Så jeg undertrykker mine følelser, når jeg er ked af det, så skubber jeg det væk, fortæller den blonde tv-babe i aftenens allerførste afsnit af ”Bare Elvira” sæson 2 på Discovery+.

Hendes psykolog advarede hende. Hvis ikke hun accepterede de sorgfyldte perioder, så ville tristheden blive til stress eller angst.

Alt var gråt

Og ganske rigtigt.

Influenceren, der tidligere på året pakkede sydfrugterne og tog sine to hundebørn med til ørkenstaten Dubai for at starte på en frisk, røg ned i en mørk periode efter et brud med kæresten Kasper Rylander.

- Det har ligget under huden på mig, og så er det ligesom blevet aktiveret og forstærket, fordi jeg er gået igennem et break-up og nogle ting, som har gjort mig rigtig ked af det, fortæller hun om tiden, hvor hendes verden mest af alt var sort og hvid.

Se det splinternye klip fra premieren på sæson to af "Bare Elvira" her:

Et glansbillede

Pitzner har især brugt de sociale medier til at åbne op om ”mental health”, som hun siger.

For Instagrams insisteren på at alt er uproblematisk med venindebrunch, walk in-garderober og eksotiske rejser er bestemt ikke en hjælp, når man har det svært.

- Jeg var pisseligeglad med alting. Og mest af alt bare ked af det. Det hele var bare enormt gråt, fortæller ærlige Elvira, før hun fortsætter:

- Jeg kunne lige så godt bare lægge mig til at sove og vågne op, når det hele var ovre.

Første afsnit af "Bare Elvira" kan ses gratis allerede nu på Discovery+

Sponsoreret indhold